Mere gods kommer med tog til havn ved Øresund
Copenhagen Malmö Port, der driver havnene i København og Malmö på hver sin side af Øresund, har indledt et nyt samarbejde, som øger godstogstrafikken til og fra Norra Hamnen i Malmö
Det er den tyske speditør Kombiverkehr, der har etableret en ny togforbindelse, der betjener Malmö tre gange om ugen. Det første tog med en kapacitet på op til 36 vogne ankom 29. januar.
- Vi modtog en forespørgsel fra Kombiverkehr lige før årsskiftet og kom hurtigt kommet i gang med samarbejdet, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson, der er Key Account Manager hos CMP.
Toget, der udgår fra den hollandske by Coevorden, passerer på sin vej til Malmö også Bad Bentheim i Tyskland. Endestationen er Norra Hamnen i Malmö, hvor toget losses - og lastes - inden det kører tilbage til Tyskland og Holland.
- CMP har stor kapacitet med hensyn til kombitrafik med tog og er derfor et interessant alternativ til indlandsterminalen i Malmö. Hos os kan gods også let omlastes mellem skib, tog og lastbil, hvilket gør CMP til et praktisk knudepunkt i logistikhåndteringen. At kunne tilbyde disse trimodale tjenester, hvor flere transportformer kombineres, er derfor et vigtigt redskab for os i konkurrencen, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson.
En stor aktør
Aktiviteterne ved kombiterminalen i Norra Hamnen er bygget op omkring to separate sporsystemer. Sporene er 800 meter lange, og her kan CMP laste og losse hele togsæt. CMP peger på, at der er relativt let at udvide kapaciteten med to spor mere i Norra Hamnen.
Speditøren Kombiverkehr håndterer gods via kombitrafik med tog over hele Europa. Virksomheden er en stor aktør og håndterede cirka 22 millioner ton gods i 2013. Kombiverkehr afvikler togtrafikken til og fra Malmö i samarbejde med togoperatørerne DB Schenker og Green Cargo.
transportnyhederne.dk
Om Copenhagen Malmö Port
CMP, Copenhagen Malmö Port, er en stor havne- og terminaloperatører i Norden har en af de største krydstogtterminaler i Nordeuropa.
CMP er en af 83 europæiske core ports, som af EU anses for at være særligt betydningsfulde for udviklingen af de nye transportkorridorer i Europa.