Transport-fonds formand takker afNy formand Susanne D. Provstgaard og afgående formand Jens Iwer Petersen.

Transport-fonds formand takker af

Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen

Beslutningen formandsskiftet blev offentliggjort i forbindelse med fondens bestyrelsesmøde den 19. maj 2026.

Efter mere end 17 år på posten har Jens Iwer Petersen nemlig valgt at træde tilbage som formand for FDE Fonden og udtræder samtidig af bestyrelsen. 

Susanne D. Provstgaard er valgt som ny formand for FDE Fonden. Hun har været medlem af fondens bestyrelse siden 2023 og har gennem sit tidligere ejerskab af Dansk Transport Kompagni et indgående kendskab til transportbranchen.

- Jeg ser frem til at videreføre det stærke fundament, som Jens Iwer Petersen har været med til at skabe. Det er et stort ansvar at bygge videre på så mange års dedikeret arbejde og de resultater, fonden står på i dag.

- Men sammen med mine bestyrelseskolleger føler jeg mig klar til at løfte opgaven og fortsætte udviklingen af fondens arbejde til gavn for transportbranchen, siger Susanne D. Provstgaard.

FDE Fonden blev etableret med en grundkapital på 30 mio. kr. fra brancheorganisationen ITD. Siden er fonden vokset betydeligt og råder i dag over en formue på godt 98 mio. kr., som løbende bringes i spil til projekter, der styrker branchen – både nu og for kommende generationer.

Jens Iwer Petersen var med til at stifte FDE Fonden i 2009 og blev samtidig fondens første formand. 

Han var på daværende tidspunkt administrerende direktør for International Transport Danmark (ITD) og var sammen med den siddende ITD-bestyrelse blandt initiativtagerne til fonden, som blev vedtaget på ITD's generalforsamling den 28. marts 2009.

- Det har været en stor fornøjelse at være med til at opbygge og udvikle FDE Fonden gennem de sidste 17 år. Den har siden stiftelsen været et hjertebarn for mig, og jeg er stolt af, hvad vi har opnået, og hvor stærkt den står i dag. Nu giver jeg stafetten videre og ser frem til at følge den fortsatte udvikling fra sidelinjen, siger Jens Iwer Petersen.

Gennem årene har Jens Iwer Petersen arbejdet målrettet, grundigt og med stor dedikation for fondens udvikling. Han har samtidig været en central drivkraft i at udvikle fondens indsatsområder og sikre en solid og grundig behandling af de mange ansøgninger og indstillinger.

Bestyrelsen i FDE Fonden består herefter af formand Susanne D. Provstgaard samt medlemmerne Anders Hjulmand, John A. Skovrup, Kristina Ringkjøbing-Christiansen, Lars Jørgen Skov og Christina Baun Hansen, som udpeget af ITD indtræder i bestyrelsen og afløser Niels Juel Nielsen. Bestyrelsen mangler desuden fortsat at udpege ét nyt medlem.

-hawin

20/5 2026
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer