- Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

- Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

For for år siden var mangel på arbejdskraft transportvirksomhedernes største hindring for høj udnyttelse af kunstig intelligens. Nu har cybersikkerhed overhalet, viser ny rapport fra Cisco

Halvdelen af de adspurgte transportvirksomheder i en undersøgelse bruger AI i driften, men kun 15 procent har skaleret det fuldt ud. 

Samtidig er cybersikkerhed rykket fra tredje til førstepladsen med 36 procent når det gælder barrierne for at indføre AI, mens mangel på arbejdskraft er faldet til 29 procent, og teknologisk integration er ny på tredjepladsen med 28 procent.

Det viser en rapport fra kommunikationsteknologivirksomheden, Cisco.

State of Industrial AI Report 2026, der bygger på svar fra mere end 1.000 driftschefer og OT-beslutningstagere i 19 lande og 21 industrisektorer. Danmark er ikke blandt de undersøgte lande.

Ransomware er den trussel, transportvirksomhederne frygter mest (43 procent), tæt fulgt af databrud (41 procent). Samtidig forventer 72 procent, at AI på sigt vil styrke deres cyberforsvar.

Transportbranchen scorer lavest på IT/OT-samarbejde

Over halvdelen af transportvirksomhederne har begrænset eller intet samarbejde mellem IT-afdelingen og driften. Ingen anden sektor i undersøgelsen scorer lavere på det interne samspil - en forudsætning for at skalere AI på tværs af flåder, depoter og geografisk spredte operationer.

Det ses også på, hvor langt de er nået: kun 15 procent af transportvirksomhederne har AI kørende i fuld drift i dag. På tværs af alle brancher er det tal 20 procent.

97 procent af transportvirksomhederne forventer, at AI vil stille nye krav til deres produktionsnetværk, og 95 procent kalder trådløst netværk en forudsætning for at køre AI i driften. Det placerer netværket som den infrastruktur, der reelt afgør AI-udrulningens tempo.

- AI bliver kun så stærk som det fundament, den står på. Et netværk, der er sikret, segmenteret og bygget til at bære intelligente systemer, er det, der gør forskellen mellem et pilotprojekt og en reel driftsfordel. Uden det fundament holder hverken AI'en eller forretningen til presset, siger Henrik Stær, der er teknisk direktør hos Cisco Danmark.

77 procent vil øge AI-investeringerne inden for to år

Trods barriererne planlægger 77 procent af transportvirksomhederne at øge deres AI-investeringer, og 86 procent forventer målbare resultater inden for to år. De mest udbredte anvendelser er procesautomatisering (61 procent), forsyningskæde og logistik (48 procent) og energioptimering (44 procent).

Om rapporten

State of Industrial AI Report 2026 er baseret på en globalundersøgelse blandt mere end 1.000 beslutningstagere inden for driftsteknologi (OT). 

Undersøgelsen er gennemført af Cisco isamarbejde med Sapio Research og dækker respondenter fra 19 lande på Americas (20 procent), EMEA (58 procent) og APAC (23 procent) samt 21 industrisektorer. 

-lipe

23/4 2026
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    transport ›Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.
  • Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    transport ›Med transaktionen vil den svenske ejer af Stena Line forene to rederier, der supplerer hinanden inden for europæisk passager- og godstrafik og skabe merværdi og fordele for begge selskabers kunder
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks