Ny uddannelse skal styrke forsyningskædernePlanlæggere, logistik- og indkøbsprofiler kan nu dygtiggøre sig på bachelorniveau i Aarhus, Kolding og Esbjerg sideløbende med jobbet. Foto: EAAA.

Ny uddannelse skal styrke forsyningskæderne

En nytænkt diplomuddannelse i supply chain management starter til januar og skal give supply chain- og logistikmedarbejdere de kompetencer, som virksomhederne i stigende grad efterspørger

Uddannelsen byder på tre helt nye fag indenfor supply chain design, planlægning og optimering. På programmet er regionale og globale forsyningskæder, risikostyring og datadrevet arbejde med aktuelle virksomhedscases.

Fagene er udviklet i dialog mellem erhvervsakademier i Aarhus, Kolding, Esbjerg og toneangivende supply chain-ledere og er målrettet medarbejdere og ledere inden for indkøb, produktion, logistik, planlægning og distribution.

- Der ligger en enorm konkurrencekraft i at kunne drive sin forsyningskæde effektivt, og behovet for strategiske, taktiske og operationelle kompetencer i supply chain vokser. 

- Derfor tilbyder vi nu et praksisnært uddannelsesforløb, der kobler virksomhedernes aktuelle udfordringer med den nyeste viden, siger lektor Christoffer Beck Hansen fra Erhvervsakademi Aarhus.

En kærkommen mulighed
Hos Jysk bliver uddannelsen mødt med stor interesse.

- Den er en kærkommen mulighed, siger development director, logistics, Jysk, Mikkel Dissing Bøgh Pedersen.

Jysk har 3.200 ansatte i sin globale supply chain-organisation og 3.500 butikker på tværs af 50 lande. Virksomheden har for nylig lanceret en ny strategi, "customers’ first choice", med skærpet fokus på effektivitet og bæredygtighed.

Dertil kommer en øget kompleksitet i at sikre vareforsyningen til flere lokale sortimenter i butikker fra Marokko til Milano.

- Mange af vores medarbejdere arbejder sig op internt, bl.a. begyndte vores ceo selv som elev i Jysk. Og det samme sker i vores distributionscentre, hvor intern pipeline er vores måske vigtigste rekrutteringskanal, og her er løbende uddannelse en vigtig parameter. 

- I Jysk er vi rigtig stærke på kompetenceudviklingen indenfor fag som fx ledelse, change management og feedback. 

- Men i vores supply chain-organisation kunne vi godt bruge flere værktøjer i rygsækken, så vi arbejder holistisk og klogt med hele forsyningskæden, siger Mikkel Dissing Bøgh Pedersen, development director, logistics, i Jysk.

For at understøtte væksten opfører Jysk lige nu nye højteknologiske distributionscentre i Holland og Spanien. Derudover planlægger de at opføre endnu et distributionscenter i det nordlige Italien, som skal stå klar i slutningen af 2027.

- Den største udfordring for os er at følge med væksten og sikre hurtige og stabile leverancer til både butikker og onlinekunder. Det kræver opkvalificering, moderne værktøjer og evnen til at arbejde intelligent med data, netværksdesign og kapacitet, siger Mikkel Dissing Bøgh Pedersen.

Enkeltfag på fire undervisningsdage
Første fag på uddannelsen ’Strategisk supply chain design’ starter 12. januar 2026. Her indgår Jysk som case på downstream supply chain-strategi. 

Det handler om, hvordan virksomheden som international retailer designer et distributionsnetværk, der er robust, omkostningseffektivt og fleksibelt i en usikker verden. Derudover vil en globalt ledende industrivirksomhed også bidrage i undervisningen.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med IBA Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. Fagene kan tages enkeltvis eller som del af en samlet diplomuddannelse på niveau med HD 2. del.

-hawin

- I Jysk er vi stærke på kompetenceudvikling, men i supply chain har vi brug for flere værktøjer til at arbejde mere holistisk med hele forsyningskæden, siger Mikkel Dissing Bøgh Pedersen, development director, logistics, Jysk. (Foto: JYSK)

Fakta om Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus er en af Danmarks største udbydere af efteruddannelse. Akademiet har 7.600 deltidsstuderende og udbyder statsgodkendte uddannelser, fag og kurser. Både i dagtimerne, på aftenhold og som skræddersyede forløb til ledere og medarbejdere fra bl.a. Salling Group, Søstrene Grene og STARK.


3/12 2025
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion