Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

Større trafiksikkerhed og flere unge i transportbranchen er målene med et nyt, mobilt center med lastbil-, gaffeltruck- og kransimulatorer, som bliver etableret af ATTA Fonden og DEKRA

Omkring 4500 personer skal over de næste tre år have mulighed for at træne og opleve transportbranchen gennem avanceret simuleringsteknologi.

ATTA Fonden har besluttet at støtte uddannelsesprojektet SAFE DRIVE powered by ATTA Fonden, som skal bidrage til øget trafiksikkerhed, færre arbejdsulykker og stærkere kompetencer i transport- og logistikbranchen. 

Samtidig skal projektet inspirere flere børn og unge til at vælge en karriere inden for transportsektoren.Projektet er udviklet i samarbejde med DEKRA Danmark, landets største udbyder af transportuddannelser, og løber i første omgang over tre år.

Kernen i initiativet bliver et mobilt simulationscenter i form af en specialindrettet trailer udstyret med avancerede simulatorer til lastbilkørsel, gaffeltruck og kran. Centret skal bringe moderne, simulatorbaseret undervisning direkte ud til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, skoler og brancheevents i hele Danmark.

- Sikkerhed i transportbranchen er afgørende. Med SAFE DRIVE kan vi skabe realistiske læringssituationer, hvor chauffører kan træne håndteringen af kritiske og farlige situationer uden risiko for mennesker eller materiel. Det giver bedre læring og bedre sikkerhed, siger Thorkil Andersen medstiftere af ATTA Fonden.

Inspiration til karriere inden for transport og logistik

Målet er, at cirka 1.500 personer om året skal træne i eller opleve det mobile simulationscenter. Dermed forventes projektet at nå omkring 4.500 deltagere i løbet af de første tre år.

Ud over at styrke sikkerheden blandt nuværende medarbejdere skal SAFE DRIVE fungere som et udstillingsvindue for transport- og logistikbranchen. Ved at lade unge prøve branchens køretøjer og maskiner i et sikkert og engagerende læringsmiljø skal projektet bidrage til øget interesse for uddannelser og job inden for transportområdet.

- Transport og logistik branchen står over for en markant mangel på chauffører og logistikmedarbejdere, som er faglærte. Vi håber, at vi gennem realistiske simulatoroplevelser kan give flere unge en positiv introduktion til branchen og dermed inspirere dem til at vælge en karrierevej inden for transport og logistik, siger Thorkil Andersen.

DEKRA får ansvaret for den daglige drift af simulationscentret samt planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Simulationscentret forventes etableret i løbet af efteråret 2026, mens de første aktiviteter forventes gennemført fra april 2027.

- Vi er både stolte og taknemmelige over, at ATTA Fonden har valgt DEKRA som partner på dette vigtige projekt. SAFE DRIVE understøtter vores mission om at skabe større sikkerhed gennem uddannelse og kompetenceudvikling. Vi forventer, at projektet vil få en positiv betydning for både trafiksikkerheden og rekrutteringen til transportbranchen, siger Karsten Trend Poulsen, administrerende direktør i DEKRA Midt- og Nordjylland.

Om ATTA Fonden

ATTA Fonden er etableret af Thorkil Stæhr Andersen og Annie Stæhr Thomsen, som sammen med deres døtre ejer TA-Logistics A/S, der driver en række virksomheder inden for transport og logistik – blandt andet Frode Laursen, Skanol, GDL, Kaj Madsen og IN-STORE.

-lipe


8/10 2026
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion