Autologistik i overhalingsbanen

Autologistik i overhalingsbanen

Bahn Express rejser fem mio. euro til nytænkning og udfordring af den europæiske autologistikbranche. Første stop er Danmark, hvor der nu er etableret et fuldt kontor.

Bahn Express, en digital platform for autologistik og biltransport, har offentliggjort en succesfuld investeringsrunde på 5 mio. euro. 

Pengene skal bruges til at etablere lokale teams på nye europæiske markeder med fokus på Danmark, Tyskland og Polen. 

Bahn Express skriver i en pressemeddelelse om projektet, at man ønsker at udfordre de traditionelle vognmænds monopol på biltransport ved at skære transittiden for brugte biler ned fra uger til dage. 

Den nye investeringsrunde skal være med til hurtigt at udvide virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og give bilforhandlere direkte adgang til biler via deres platform og netværk af chauffører.

Investeringen skal desuden bruges til at etablere et fuldt team i Danmark.

Runden blev ledet af den svenske fond Node VC sammen med de eksisterende investorer Trind VC og Innovestor samt et syndikat af business angels, herunder Vincent Ho-Tin-Noe, CPO hos Wolt, og stifterne af Swappie og Smartly.

I Bahn Express' omtale af satsningen hedder det, at bilforhandlere hvert år mister betydelige beløb på ventetid. Der kan, ifølge virksomheden, gå op til 40 dage, fra en bil bestilles, til den er på vejen – en periode, hvor omkostningerne løber op dag for dag. 

Den traditionelle transportmodel indebærer, at biler læsses på lastbiler med autotransporttrailer i oprindelseslandet og transporteres gennem en række hubs. Det er altså en proces, der tager uger, fordi vognmændene ofte må vente på, at deres lastrum er fyldt, før transporten kan påbegyndes. 

Bahn Express reducerer denne tid til få dage ved at forbinde bilbranchens aktører med deres netværk af flere hundrede lokale freelance-chauffører, der transporterer bilerne direkte til deres destination, samtidig med at der tilbydes tillægsydelser som kvalitetsinspektioner. 

Alt styres via virksomhedens platform, hvilket betyder, at forhandlere og flådeansvarlige kan bestille transport med et enkelt klik og spore processen i realtid.

For bilbranchens aktører betyder kortere transporttider hurtigere omsætningshastighed og lavere finansiel risiko, samtidig med at bilerne ankommer rettidigt til videre distribution.

I Danmark udruller virksomheden også en lastbilsløsning, der giver forhandlerne mulighed for selv at bestemme leveringstidsrammen og operationens omfang.

For slutkunden betyder den korte leveringstid og den smidige proces, at ventetiden fra bestilling til modtagelse af den nye bil minimeres, hvilket forbedrer kundeoplevelsen markant og sikrer, at de har adgang til en bil, når de har brug for den.

- Danmark er et af de mest teknologisk avancerede samfund i Europa, men logistikken har haltet bagefter. 

- Det, vi bringer til markedet, er ikke bare en spareøvelse for bilforhandlere; det er en ny, mere effektiv og enklere løsning til en branche, der stadig i høj grad læner sig op ad systemer, der blev bygget for årtier siden. 

- Denne investering vil hjælpe os med at skalere hurtigt og ansætte flere folk til vores team i København, siger Anders Pedersen, sales manager i Danmark hos Bahn Express.

Danmark har en målsætning om, at alle nye solgte biler skal være emissionsfrie i 2035, og at bilparken skal være fuldt elektrificeret i 2050. 

Bahn Express forklarer, at man understøtter dette mål, da mere end 95% af de biler, der importeres til landet via deres platform, er elbiler. Det gør det ikke kun lettere for forhandlere at fremskaffe elbiler, men forbedrer også udvalget og tilgængeligheden for slutkunderne.

- Efter at have fulgt Bahn Express-teamet i over et år står det klart, at deres kombination af disciplin, hastighed og kundefokus udmønter sig i exceptionel eksekvering. 

- Deres platform løser en stor flaskehals i europæisk autologistik og er gearet til at skalere hurtigere end konkurrenterne. Når man møder teamet i Helsinki, mærker man tydeligt et hold, der gør sig klar til næste vækstfase.

- Vi er overbeviste om, at dette kun er begyndelsen, siger Daniela Sjunnesson, Partner hos Node VC.

Virksomhedens langsigtede vision er at give enhver person adgang til en hvilken som helst bil, hvor som helst og når som helst - med to dages levering. 

Virksomheden samarbejder allerede med store aktører i bilbranchen som DRIVR, Autohuset Vestergaard, og Lief Nielsen Jensen.

- Leveringshastigheden er fantastisk. Jeg er meget tilfreds indtil videre, og vi kommer helt sikkert til at lægge flere ordrer, siger Rasmus Læsø Sørensen, Car Trading Manager hos Autohuset Vestergaard.

I erkendelse af at markederne er forskellige, har virksomheden tilpasset sine ydelser til efterspørgslen. I Polen og Tyskland tilbydes primært udlejnings- og leasingrelaterede tjenester, mens fokus i Danmark og Finland ligger på import af nye og brugte biler til forhandlere.

Bahn Express blev grundlagt i 2024 i Helsinki, Finland, af Matias Blomberg og medstifter Leevi Jäkälä. Siden da er virksomheden vokset til 30 medarbejdere med hovedkvarter i Helsinki og kontorer i København og Berlin.

-hawin


4/12 2025
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer