Luftforurening under lup(Getty Images)

Luftforurening under lup

Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fået en forskningsbevilling til at undersøge, hvordan lufthavnsansatte kan blive eksponeret for partikler og kemikalier i løbet af deres arbejdsdag.

Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Lufthavn, som stiller faciliteter til rådighed og opfordrer medarbejdere til at deltage.

- Lufthavne er komplekse arbejdspladser, hvor der kan forekomme både partikler og kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.

- I dette projekt får vi mulighed for både at måle, hvad de ansatte egentlig er i kontakt med og afprøve konkrete løsninger til at mindske eksponeringen, siger Anne Thoustrup Saber, der er seniorforsker på NFA og skal lede det nye forskningsprojekt.

Vil finde løsninger til alle lufthavne
Forskerne vil indlede projektet med at kortlægge lufthavnsansattes eksponering for ultrafine partikler og kemiske stoffer. Det gør de ved at:

• måle antallet af partikler omkring de ansattes mund og næse – altså hvor meget de kan forventes at indånde.

• bruge for eksempel silikonearmbånd til at måle eksponering for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.

• analysere urinprøver fra de ansatte for blandt andet tjærestoffer for at finde ud af, om de undersøgte stoffer er blevet optaget i kroppen.

Herefter vil forskerne i samarbejde med Københavns Lufthavn udarbejde en række tiltag, som kan mindske de ansattes eksponering for ultrafine partikler og kemiske stoffer.

- Vi håber at kunne finde nogle gode løsninger, der kan mindske mængden af ultrafine partikler og kemi, den enkelte medarbejder er i kontakt med. 

- Det er vigtigt for os at gøre det i samarbejde med en lufthavn for at sikre, at tiltagene passer ind i medarbejdernes arbejdsgange. Ellers risikerer vi, at tiltagene slet ikke virker, siger professor Ulla Vogel.

Tre års forskning i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn deltager i projektet som led i sit arbejde med at mindske luftforurening i arbejdsmiljøet.

Selv om lufthavnen overholder alle grænseværdier for luftkvalitet, arbejdes der målrettet på at minimere udledninger. Det sker blandt andet gennem elektrificering af køretøjer og grej samt optimering af procedurerne for håndteringen af fly.

- Vi er optaget af at reducere luftforureningen og især antallet af ultrafine partikler fra fly. Der er i dag kun begrænset viden om helbredseffekterne af ultrafine partikler og derfor heller ingen grænseværdier. 

- Derfor vil vi gerne engagere os i forskning, der kan styrke det samlede vidensgrundlag og bidrage til nye løsninger, der kan komme alle lufthavne til gavn, siger Maria Skotte, direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn.

Gjort det samme med brandfolk
Det er ikke første gang, at Anne Thoustrup Saber, Ulla Vogel og deres kolleger sætter skarpt på partikler og finder mulige løsninger til at mindske eksponering i samarbejde med arbejdspladser.

Tidligere har de bidraget til at gøre det sundere og mere sikkert for brandfolk og værnepligtige at gå på arbejde ved blandt andet at pege på mere håndvask, flere bade og bedre placering af brandbiler som en del af vejen mod mindre eksponering for sod.

-hawin

Om studiet

Projektet SafeAirport starter i 2026 og gennemføres gennem tre år i samarbejde med Københavns Lufthavn. I projektet håber forskerne at rekruttere cirka 100 lufthavnsansatte i de indledende målinger, og at 60 af dem ligeledes vil deltage i den såkaldte intervention, hvor forskerne afprøver tiltag til at mindske eksponering for ultrafine partikler.

Sådan vil forskerne gøre

• Først gennemføres et tværsnitsstudie blandt omkring 100 ansatte i fem jobgrupper. Her måler forskerne antallet af partikler i indåndingszonen, niveauer af black carbon, inhalerbart og respirabelt støv samt koncentrationer af 15 tjærestoffer og 7 organofosfat-estere. Personlige passive samplere, som for eksempel silikonearmbånd, bruges til at opsamle de kemiske stoffer, og urinprøver analyseres for metabolitter.

• På baggrund af data og observationer af arbejdsgange udvælges to medarbejdergrupper til interventionsdelen af studiet, hvor forskerne vil afprøve en række tiltag til at mindske kontakten med de målte stoffer og partikler. Her får deltagerne feedback på deres personlige eksponeringsniveauer, information om sundhedsrisici og introduktion til effektive arbejdsmiljøtiltag. Effekten vurderes gennem nye målinger og observationer.

SafeAirport er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.


12/2 2026
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer