Sværvægtere bygges i Madrid Alle tunge lastbiler fra Iveco, som sælges på det nordiske marked, bygges på virksomhedens fabrik i Madrid.

Sværvægtere bygges i Madrid

Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked

Alle tunge lastbiler fra Iveco, som sælges på det nordiske marked, bygges på virksomhedens fabrik i Madrid. 

Her produceres hele modelprogrammet til tung distribution og fjerntransport på en fabrik, hvor næsten hver eneste lastbil er unik.

Bag produktionen står et af Europas mest fleksible produktionsanlæg for tunge køretøjer. 

Med 267 basismodeller, mere end 2.800 tilvalg og tæt på 40.000 mulige køretøjskonfigurationer handler produktionen i praksis mere om skræddersyet produktion end traditionel serieproduktion.

Med 267 basismodeller, mere end 2.800 tilvalg og tæt på 40.000 mulige køretøjskonfigurationer handler produktionen i praksis mere om skræddersyet produktion end traditionel serieproduktion.

- Alle nordiske Iveco-lastbiler bygges i Madrid, hvilket gør fabrikken central også for vores kunder i Danmark. 

Kombinationen af avanceret teknologi, fleksibilitet og muligheden for at kundetilpasse køretøjerne er en vigtig del af den værdi, vi tilbyder markedet her i Norden, siger Mette Nielsen, country sales manager hos Hedin Nordic Truck.

- Alle nordiske IVECO-lastbiler bygges i Madrid, hvilket gør fabrikken central – også for vores kunder i Danmark, siger Mette Nielsen, Country Sales Manager hos Hedin Nordic Truck.

Kun tre af de samme
Ivecos fabrik i Madrid er Spaniens eneste produktionsanlæg for tunge industrikøretøjer og dækker i alt 374.000 kvadratmeter. 

Den kilometerlange samlebåndslinje håndterer køretøjer til markeder over hele Europa og Mellemøsten – blandt andet Norden, Italien og Tyskland.

Kompleksiteten i produktionen er høj. I gennemsnit produceres den samme køretøjskonfiguration kun tre gange om året.

- Hver lastbil, vi bygger, er i praksis unik og tilpasset kundens specifikke drift og behov. Hvert køretøj får desuden en unik identifikation, som gør det muligt at følge det gennem hele produktionsprocessen fra førerhusproduktion til slutmontering, siger José Manuel Jaquotot, director for Ivecos fabrikker i Madrid og Valladolid.

På fabrikken arbejder 2.700 medarbejdere med specialkompetencer inden for alt fra montage og kvalitetssikring til produktudvikling og logistik.

Produktionen bygger på et avanceret logistikflow, hvor AGV-systemer flytter lastbilerne gennem fabrikken og tilpasser produktionstakten efter hvert køretøjs specifikationer.

- For vores kunder i Norden handler det ikke kun om at få den rigtige drivlinje eller specifikation, men også om at kunne stole på kvaliteten og præcisionen gennem hele produktionskæden. Det er tydeligt, at fabrikken i Madrid spiller en vigtig rolle i det arbejde, afslutter Mette Nielsen.

-hawin


Instrumentpanelet gennemgår mere end 100 elektriske tests før installation.



26/5 2026
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer