UPS rykker til Vejle
UPS’ nye store logistikcenter i Vejle forbinder Vestdanmark med 220 lande og regioner
UPS er flyttet ind i nyt logistikcenter for 130 medarbejdere. Det nye center, som ligger i Vinding, vil fremover forbinde Vestdanmark til UPS globale logistiknetværk og hjælpe danske virksomheder med at nå kunder i over 220 lande og regioner.
- For både ansatte og kunder vil det nye UPS logistikcenter sikre, at vi er endnu bedre udrustet til at levere præcist og effektivt, siger administrerende direktør Boris Dobberstein hos UPS Norden og fortsætter:
- Jeg mener, at vi kan hjælpe vores kunder i den vigtige Europa-region med at håndtere deres globale forsyningskæder. Mange produktionsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Jylland eksporterer globalt.
- Vi er sikre på, at vores logistiknetværk vil give dem en konkurrencefordel i Europa, USA og Asien. Med det nye center kan vi optimere vores logistik-services i Jylland og på Fyn og give kunder adgang til serviceydelser inden for transport, logistik, kapital og e-business.
Pakkebiler og lastbiler fra centeret vil betjene kunder mellem den tyske grænse i syd, Horsens/Holstebro-regionen i nord og Fyn i øst.
Det nye logistikcenter i Vejle vil have et fuldt udbygget transportbånd og avancerede faciliteter til at pakke og tømme biler.
- Med denne udvidelse er vi godt positioneret til at skabe vækst både i vores forretning og hos vores kunder i Vestdanmark og i Norden – idet vi bygger på, hvad vi er kendt for: Levere fremragende logistikløsninger, forklarer Boris Dobberstein.
-hawin