Hanstholm Havn overtager Hanstholm StevedoreFoto: ADP

Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

Øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening skal udvikles målrettet i et tættere samarbejde og styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten

Hanstholm Havn og Hanstholm Stevedore slår pr. 1. april kræfterne sammen i et tættere partnerskab, hvor Hanstholm Havn har overtaget aktiemajoriteten i stevedoreselskabet.

Med ejerskabet følger ambitionen om at sikre en stabil stevedoreoperatør og udnytte den eksisterende kapacitet mere effektivt i tiltrækningen af nye kunder.

Hanstholm Stevedore og Hanstholm Havn betragter investeringen som en vigtig milepæl, hvor lokal erfaring og stærke relationer kombineres med ADP's organisatoriske kompetencer, hvilket giver selskabet et styrket udgangspunkt for den fremtidige udvikling.

– At Hanstholm Havn nu går ind som medejer, ser vi som en vigtig anerkendelse af det arbejde, der gennem mange år er lagt i at udvikle stevedoreaktiviteterne. Det giver et stærkere afsæt og bedre rammer for at udvikle vores services, siger Jens Petersen, medejer og formand for Hanstholm Stevedore, der også er formand for DTL Danske Vognmænd.

Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, understreger betydningen af partnerskabet i forhold til havnens langsigtede potentiale:

– Hanstholm Havn har et betydeligt uudnyttet potentiale, og med dette samarbejde er der en mulighed for at styrke driften, øge kapaciteten og kundeservicen. Det er et vigtigt skridt i ambitionen om at udvikle havnen til en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig aktør i Norden.

Styrket værdikæde for kunderne

Samarbejdet forventes at give et markant løft for hele værdikæden, da stevedoreaktiviteterne kan organiseres i samarbejde med havnen og sikre en robust drift, hvilket understøtter kundernes behov på tværs af havnens aktiviteter og skaber et mere sammenhængende servicetilbud.

– At Hanstholm Havn og ADP indgår i ejerskabet, tilfører ikke kun kapital – men også kompetencer, struktur og en strategisk retning, som vil løfte hele virksomheden. Det giver mulighed for at udvikle services på havnen, skabe bedre rammer for kunderne og styrke værdikæden til gavn for hele området, fortæller Jens Petersen.

Et stærkere kommercielt fundament

Medejerskabet i Hanstholm Stevedore giver adgang til centrale lagerfaciliteter, som fremover vil spille en vigtig rolle i arbejdet med at tiltrække nye kunder. De eksisterende haller er et strategisk element i havnens udviklingsplan, hvor hurtig adgang til kapacitet kan være afgørende for at rumme dele af den efterspørgsel, der er for nuværende.

Samtidig styrkes stevedorefunktionen organisatorisk, når den lokale erfaring i Hanstholm kombineres med ADP's salgsorganisation og driftskompetencer, hvilket skaber et mere konkurrencedygtigt setup og en mere markedsorienteret tilgang.

– Det lokale engagement og de stærke relationer i Hanstholm er en vigtig del af havnens identitet. Når kompetencerne samles, skabes der et fundament, der kan understøtte en hurtigere markedsudvikling og styrke forudsætningerne for vækst, siger Rune D. Rasmussen.

-lipe



6/3 2026
  • Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    havne ›2025 bøde på et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende på Hirtshals Havn. Den nye opgørelse skaber optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen
  • Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    havne ›Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere
  •  Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    havne ›Et nyt, mobilt sorteringssystem målrettet anløbende skibe skal gøre det nemmere at sortere affald direkte på kajen
  • Droner effektiviserer havnedriften

    Droner effektiviserer havnedriften

    havne ›Esbjerg Havn har med integreringen af droner fået skabt helt nye udviklingsmuligheder. for udvikling. Virksomheder som Vestas og DanPilot har store forventninger til teknologien
  • Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    havne ›Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og slår samtidig et slag for at tænke dansk skibsfart ind
  • Alle afdelinger i ét domicil

    Alle afdelinger i ét domicil

    havne ›I år kan Port of Aalborg fejre sit 550-års jubilæum. Jubilæumsåret er skudt i gang med en flytning, der har samlet alle havnens knap 110 medarbejdere i ét domicil med kontor- og lagerfaciliteter helt ud til fjorden.
  • Rekordmange sejlture til skidestinationen

    Rekordmange sejlture til skidestinationen

    havne ›Interessen for skirejser til Sverige fortsætter med at stige markant, og for tredje år i træk når Stena Line nye højder når det gælder danske gæster, der ønsker at opleve de svenske fjelde
  • Fødevareleverandør cruiser videre

    Fødevareleverandør cruiser videre

    havne ›Go Nordic Cruiseline har netop indgået en fireårig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på ruten mellem København og Oslo