EPD’er styrker ASSA ABLOYs produktportefølje

EPD’er styrker ASSA ABLOYs produktportefølje

ASSA ABLOY Entrance Systems industriporte skal bidrage til at reducere nybyggeriers miljøpåvirkning. Det sker ved at lave miljødeklarationer, de såkaldte EPD’er, for alle producentens port- og rampeløsninger  

Af Hans Windeløv

ASSA ABLOY Entrance Systems bestræber sig hele tiden på at vurdere og mindske de økologiske effekter af sine produkter og serviceydelser. Gennem miljøbeskyttelseserklæringer, også kaldet EPD, Environmental Product Declarations, præsenterer og formidler leverandøren af blandt andet port- og rampeløsninger til logistikindustrien resultaterne af sine produkters bæredygtighedsydelse.

En EPD - Environmental Product Declaration - er en certificeret rapport, der beskriver et produkts miljømæssige påvirkning i hele dets livscyklus, fra råvareudvinding til bortskaffelse.

EPD'er giver virksomheder og forbrugere en fælles forståelse af et produkts miljømæssige påvirkning og kan på den måde hjælpe med at træffe mere bæredygtige valg.

I nye byggeprojekter kan bygherren dermed stille krav om brug af materialer, der gør det muligt for byggeriet at leve op til de grænseværdier, som angivet i Bygningsreglementet med virkning fra 1. januar 2023.

Beregninger for en livscyklus
I en verden, hvor klimaændringer og miljøpåvirkninger er stadig mere alvorlige, er EPD'er blevet et vigtigt redskab til at træffe mere bæredygtige valg. Byggeriet bidrager med 39 % til den globale klimapåvirkning, hvoraf 11 % stammer fra nye materialer*. Det er en påvirkning både myndigheder og byggebranchen er interesseret i at nedbringe.

- Der er kommet stort fokus på den måde de forskellige produkter og elementer i et byggeri påvirker miljøet. Ved at udarbejde EPD’er for de produkter, der bliver anvendt på tværs af hele forsyningskæden i nybyggerier, kan man lave beregning for miljøpåvirkningen for hele byggeprojektets livscyklus. Det har vi også stort fokus på hos ASSA ABLOY, siger salgschef i ASSA ABLOY Entrance Systems, Anders Ovesen.

Indførelsen af kravene gør det muligt for byggeindustrien at bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at stille krav om brug af produkter, der er forsynet med EPD’er.

Som det er beskrevet i Indenrigs- og Boligministeriets Nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021, vil der endvidere blive stillet stadig højere krav fremadrettet om CO2-udledningens grænseværdier, hvilket altså skal medvirke til yderligere at reducere miljøpåvirkningen.

Gennemsigtighed i dokumentationen
- Vi ser allerede nu, at bygherrer og de rådgivende ingeniører stiller krav om EPD’er  i udbudsmaterialet for at kunne lave livscyklusvurderinger og beregne byggeprojekternes miljøpåvirkning. Samtidig har vi oplevet, at investorer og ejendomsudviklere, der opfører logistikbyggerier, også er blevet enormt fokuserede på at få kravspecifikationerne i udbudsmaterialerne på plads.

- Er der gennemsigtighed i dokumentationen og klare anvisninger på de krav, produkterne skal honorere, er det muligt at deklarere bygningerne. Investorerne er nemlig også helt klar over, at et eventuelt senere salg af bygningerne afhænger af, at de overholder grænseværdierne for miljøbelastningen. Vi har kendskab til, at flere investorer på den måde arbejder med at få byggerierne miljøcertificeret. Dermed er der tale om fremtidssikrede løsninger og sikre investeringer, siger Anders Ovesen.

Fremtidssikre investeringer
Målsætningerne med EPD'erne er at give en objektiv og standardiseret måde at vurdere et produkts miljømæssige påvirkning på.

EPD'er omfatter en detaljeret beskrivelse af et produkts livscyklus, herunder ressourceudvinding, produktion, distribution, brug og bortskaffelse. Ved at tage hensyn til alle disse trin kan man altså få en mere nuanceret forståelse af et produkts miljømæssige påvirkning.

Derfor er det også vigtigt for ASSA ABLOY Entrance Systems at forsyne sine produkter med EPD’er. Virksomheden er i gang med at udvikle EPD’er for hele sit produktsortiment af industriporte, hurtigporte, brandporte, hangarporte, rampeløsninger og automatiske døre og har allerede EPD’er klar for en lang række produkter.

- Vi har også allerede leveret til flere byggerier, som har stillet krav om EPD’er for produkterne. De nye krav i Bygningsreglementet betyder også, at vi skal være helt fremme i skoene med henblik på at udvikle og producere vores produkter. I det arbejde bestræber vi os på, at alle materialer, komponenter og processer belaster miljøet så lidt som muligt, uddyber Anders Ovesen.

 

* Build Rapport 2021:25; Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet 2021.

17/5 2023
  • Mijøvaredeklarationer er en klar prioritet

    Mijøvaredeklarationer er en klar prioritet

    industriporte ›ASSA ABLOY styrker indsatsen for miljøansvarlighed og er klar til at bakke kundernes behov for øget deklaration og dokumentation af industriporte op med EPD’er
  • Vær opmærksom på branddørens godkendelser

    Vær opmærksom på branddørens godkendelser

    industriporte ›En branddør er som udgangspunkt kun godkendt præcis, som den er testet, med de anvendte materialer og besætning samt kun godkendt til at blive monteret i den testede vægtype
  • Kvalitet i hele værdikæden

    Kvalitet i hele værdikæden

    industriporte ›Hver eneste dør og port, DAN-doors sender videre til kunder i Danmark og resten af verden er unik og værdifuld. Derfor har virksomhedens forsendelser nærmest form af små byggeprojekter, som sikrer, at hver enkelt dør og port når frem i perfekt stand
  • Et nyt skridt på vækstrejsen

    Et nyt skridt på vækstrejsen

    industriporte ›DAN-doors har ansat Kenneth Lundsgaard Hansen som ny økonomichef. Det markerer endnu et vigtigt skridt på port- og dørproducentens ambitiøse vækstrejse, der har fokus på digitalisering, vækst og styrkelse af ESG-indsatsen
  • Tektra indgår eksklusivt samarbejde

    Tektra indgår eksklusivt samarbejde

    industriporte ›Den danske port- og intralogistikforhandler bliver eneforhandler af alle produkter fra den østrigske samarbejdspartner PENEDER, som bl.a. producerer højkvalitetsporte
  • Nomineret til Årets Ejerleder 2024

    Nomineret til Årets Ejerleder 2024

    industriporte ›Preben Søndergaard, ejer og direktør hos Door System, er nomineret til Årets Ejerleder 2024 i region Østjylland. Regionsvinderen kåres den 6. november.
  • DAN-doors udstiller på Chillventa i Nürnberg

    DAN-doors udstiller på Chillventa i Nürnberg

    industriporte ›Chillventa er en af verdens førende messer inden for køleteknologi, og DAN-doors indtager messen med nogle af sine løsninger til frostrum i starten af oktober 2024
  • En ny verden af ledhejseporte

    En ny verden af ledhejseporte

    industriporte ›Den innovative ASSA ABLOY OH1142P Dual Drive ledhejseport strømliner installation og vedligeholdelse. Samtidig sørger IoT for, at man kan styre og overvåge portene og dermed optimere driften, logistikflowet og energiforbruget