DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum Per Pedersen får overrakt certifikatet på den nye branddør af DAN-doors’ ceo, Jesper-Aablad

DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

Op til 90 minutters brandsikkerhed – kombineret med de egenskaber, der gør en forskel. DAN-doors lancerer markedets første danskproducerede EI290-branddør til frostrum - ned til -30°C

DAN-doors hæver barren i byggeriet med lanceringen af en ny 1-fløjet, hængslet EI290-branddør til frostrum. Døren er udviklet og produceret i Danmark og testet og godkendt af DBI.

Den høje brandmodstandsevne, kombineret med dørens 150 mm isolering lukker et længe efterspurgt hul i markedet, og DAN-doors’ nye EI290 frostrumsdør giver bygherrer, rådgivere og arkitekter adgang til en løsning, som giver mulighed for at forbedre brandsikkerheden i krævende køle- og frysemiljøer.

Det skriver DAN-doors i en pressemeddelelse. 

Designet til hverdagens udfordringer
I omtalen af branddøren skriver DAN-doors videre at den er udviklet specifikt til frostrum. Den er isoleret med 150 mm stenuld. 

Det sikrer førsteklasses isoleringsevne i ekstremt lave temperaturer, og DAN-doors har haft fokus på at skabe en løsning, som gør den anvendelig til daglig brug i travle frostrum, uden at gå på kompromis med brandmodstandsevnen.

DAN-doors-3: DAN-doors’ nye branddør fås både som EI60 og EI90.

For DAN-doors’ salgschef, Per Pedersen, er det vigtigt at fremhæve netop dørens kvaliteter som brugsdør:

- Vores kunder har naturligvis brug for den højeste brandsikring, og samtidig er det afgørende, at døren lever op til de krav, de møder i den daglige drift.

- Derfor har vi udviklet en frostrumsdør, der forener op til 90 minutters brandsikkerhed med de egenskaber, der er vigtigst i hverdagen: høj isoleringsevne, tætsluttende lister, minimalt energitab og en robust konstruktion, der kan holde til intensiv slitage gennem mange år.

Døren er udstyret med brandgodkendte TPE-tætningslister på både dørblad og slæbeliste, så kuldebarrieren bevares, selv under hyppig brug, og der er tænkt brugervenlighed og holdbarhed ind i alle detaljer:

Nem betjening og minimal slitage
Døren er udstyret med hæve-hængsler, som løfter dørbladet fri af gulvet ved åbning. Dette gør døren lettere at åbne og skåner samtidig både tætningslister og gulv, hvilket er med til at sikre døren en lang levetid – også ved hyppig brug.

Sikkerhed i dagligdagen
Døren har selvlukkende funktion, hvilket garanterer, at den altid lukkes korrekt og dermed opretholder både brand- og kuldebarrieren - selv under travle forhold.

Driftstemperatur ned til -30 °C
Døren leveres med integrerede varmetråde i karm, dørblad og låsekasse. Det forhindrer isdannelse og kondens gennem hele dørens levetid og gør den anvendelig i frosttemperaturer helt ned til minus 30 grader Celsius.

Jesper Aablad og Per Pedersen.

Døren er fremstillet i 1,5 mm rustfri stål og bygget til at modstå selv de mest krævende miljøer.

Med en forventet levetid på op til 30 år og 24 måneders garanti fortsætter DAN-doors traditionen med at levere løsninger af høj kvalitet.

Ifølge DAN-doors er produkterne da også kendt for deres robusthed, driftssikkerhed og en levetid, der giver kunderne tryghed og værdi i mange år frem.

-hawin

 

 

21/8 2025
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre