Når porten åbner millioner af gange
I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
Hos mange produktions- og logistikvirksomheder er porte noget, man først bemærker, når de ikke virker. Men i brancher med høj aktivitet og strenge hygiejnekrav – som fødevareindustrien – spiller portene en langt mere central rolle i den daglige drift.
Her er portene en integreret del af produktionsflowet. Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer transporteres konstant gennem bygningen, og portene markerer overgange mellem temperaturzoner, hygiejnezoner og arbejdsprocesser.
I praksis kan en port åbne og lukke flere tusinde gange i løbet af et døgn. Samtidig skal den fungere problemfrit i miljøer med fugt, kulde, salt, damp og rengøringsmidler.
Det stiller store krav til både konstruktion og driftssikkerhed.
Porte i konstant bevægelse
I moderne fødevareproduktion er logistikken tæt integreret i selve produktionen. Transportveje, køleområder og produktionszoner hænger sammen, og portene fungerer som bindeled mellem de forskellige områder.
Hvis en port svigter, kan det hurtigt påvirke hele flowet i produktionen. Driftsstop, temperaturtab i kølerum eller logistiske flaskehalse kan få direkte økonomiske konsekvenser.
Derfor arbejder mange virksomheder i dag med et bredere perspektiv på investeringer i porte. I stedet for kun at se på anskaffelsesprisen vurderer man i stigende grad de samlede levetidsomkostninger, altså hvad løsningen koster over tid i drift, vedligeholdelse og energiforbrug.
Hygiejnisk design gør rengøringen lettere
I fødevareindustrien er hygiejnen helt central. Produktionsmiljøer rengøres ofte dagligt med store mængder varmt vand og kraftige rengøringsmidler, og derfor skal både materialer og konstruktion kunne holde til belastningen.
Samtidig skal designet gøre det muligt at rengøre portene effektivt. Selv små konstruktionsdetaljer kan have stor betydning. Vandrette flader kan for eksempel fungere som opsamlingssteder for snavs og bakterier, og derfor er det hensigtsmæssigt med skrå konstruktioner, der leder vand og snavs væk under rengøring.
Design med hældning
Hos den danske dør- og portproducent Door System har man blandt andet udviklet skydedørskonstruktioner, hvor dørkasse og karme er designet med en hældning på 78 grader. Det betyder, at vandet kan løbe af under rengøring, og at konstruktionen ikke bliver en naturlig skidtsamler.
Samme princip anvendes også i dørblade og karme til køle- og fryserumsdøre, hvor skrå kanter er med til at gøre rengøringen mere effektiv.
Det er helt essentielt, at døre og porte til brug i områder med høje krav til hygiejne er konstrueret, så rengøring og vedligeholdelse kan foretages nemt og hurtigt.
- I fødevareindustrien er det ikke nok, at en port bare fungerer. Den skal også være designet, så den kan rengøres ordentligt.
- Hvis en konstruktion enten kan rengøres fuldstændigt eller er indkapslet, reducerer man risikoen for bakterieophobning markant, fortæller Jan Christensen, area sales manager food, Door System.
Når konstruktionen også skal kunne rengøres indvendigt
Hygiejne handler ikke kun om de synlige overflader. I mange porttyper findes der hulrum eller lukkede konstruktioner, hvor snavs kan samle sig over tid. Derfor bliver muligheden for at komme til at rengøre inde i konstruktionen også et vigtigt designparameter.
Et eksempel er rulleporte, hvor dele af konstruktionen kan åbnes eller afmonteres, så der kan rengøres inde i karmene. Det giver mulighed for en mere grundig vedligeholdelse – også af de steder, der normalt er skjult.
Materialevalget spiller også en vigtig rolle. Rustfrit stål anvendes ofte i miljøer med høje hygiejnekrav, fordi overfladen både er robust og modstandsdygtig over for aggressive rengøringsmidler.
Millioner af cyklusser i et hårdt miljø
Mens hygiejnekravene stiller krav til designet, stiller driften krav til robustheden. I produktionsmiljøer med konstant trafik kan en port i løbet af sin levetid nå op på flere millioner åbne- og lukkeoperationer.
Hver cyklus er en belastning på mekanik, motor og styring.
Rulleporte, hvor dele af konstruktionen kan åbnes eller afmonteres, så der kan rengøres inde i karmene. Det giver mulighed for en mere grundig vedligeholdelse.
- I praksis bliver portene derfor dagligt testet i miljøer, der er langt mere krævende end i mange andre typer bygninger. Det gælder for eksempel i fiskefabrikker ved vestkysten, hvor fugt og salt påvirker udstyret, eller i slagterier, hvor både temperaturforskelle og hyppig rengøring er en del af hverdagen.
- Her er driftssikkerheden afgørende – ikke mindst fordi portene er en vigtig del af virksomhedens logistik og produktionsflow, forklarer Jan Christensen.
Fokus på levetiden
Når virksomheder i dag investerer i porte til produktions- og logistikmiljøer, handler beslutningen derfor i stigende grad om mere end selve indkøbsprisen. Driftsstabilitet, servicebehov og energiforbrug spiller en stadig større rolle i vurderingen af en løsning.
Jan Christensen kommer ind på, at en port, der fungerer stabilt i mange år, kræver mindre service og reducerer risikoen for driftsstop. Samtidig kan en velisoleret port være med til at begrænse energiforbruget i køle- og frysezoner.
- Dermed er porten ikke længere kun en bygningskomponent – men en vigtig del af den samlede driftsøkonomi i moderne produktions- og logistikvirksomheder.
-hawin
(DS Hyg 2)
(DS hyg 1)
(DS SMYK)
