Tilpasningsdygtige løsninger  skaber vellykket  intralogistikAlle genrebilleder: EuroExpo/LogiMAT 2023

Tilpasningsdygtige løsninger skaber vellykket  intralogistik

Et af hovedtemaerne på årets intralogistikmesse, LogiMAT 2024 er dygtig tilpasning. Akademikere, erhvervsfolk og fagspecialister taler om det i en række Ekspertfora. Og mange udstillere demonstrerer netop deres løsningers evner til at tilpasse sig både eksisterende og kommende logistik- og varehåndteringssystemer og -processer

Arbejdsopgaverne er i mange industrier en flygtig affære og er kendetegnet ved høj kompleksitet og hurtige forandringer.

Det gælder også logistikindustrien.

Derfor handler en stor del af opgaverne med at designe logistikprocesser i stigende grad om at skabe fleksible og tilpasningsdygtige løsninger.

Det er nemlig egenskaber, der gør det nemt at ændre og udvide eksisterende infrastruktur i forhold til skiftende behov og teknologiske innovationer.

På intralogistikmessen LogiMAT 2024 adresserer størstedelen af udstillerne netop dette behov i de produkter og løsninger, de viser på intralogistikmessen

Messen bliver afholdt i Stuttgart messecenter fra den 19. til 21. marts. Ud over at stå for selve messen har arrangøren Euroexpo også sammensat det ledsagende konferenceprogram.

Modulære kombinationer
Fire ekspertfora fokuserer på de faktorer, der spiller ind for at sikre sunde, bæredygtige investeringer i systemer og komponenter.

Arrangøren kommer i sin introduktion til de fire ekspertfora ind på, at kernestrategien for at designe fremtidssikre løsninger handler om at bruge komponenter og teknologi, der nemt kan omkonfigureres til støtte for en modulær overordnet systemarkitektur.

Ved at kombinere moduler til skræddersyede helhedsmæssige systemer opnår man nemlig høj fleksibilitet i forhold til udvidelser og ændringer på længere sigt, hedder det.

Det gælder altså også løsninger til intralogistikindustrien, hvor nøglebegrebet derfor er tilpasningsdygtige løsninger.

Ekspertforaene på LogiMAT understreger det store spektrum af tilgængelige værktøjer. Temaer lige fra modulære lagerstyringssystemer og logistiksuiter til system- og ’varehåndteringscontrollere’ og processer til optimering af samspillet mellem materialehåndteringsteknologi og flåder af transportudstyr er i spil.

’Flydende produktion’
Et klassisk eksempel inden for lagerteknologi er et integreret AutoStore-system.

Det er systemer, der udelukkende består af skalerbare modulære komponenter, som forskellige udstillere og AutoStore selv vil præsentere på LogiMAT.

Dr. Robert Schulz, direktør for Institute of Mechanical Handling and Logistics (IFT) ved universitetet i Stuttgart, taler på messens førstedag om logistik, sikkerhed, hardware og software som elementer i en flydende produktion.

Det sker i ekspertforummet ’Logistics for fluid production’. Det er tirsdag den 19. marts.

Flydende produktion omhandler produktionssystemer, der kan tilpasses. Det gør det muligt for de forskellige komponenter at udnytte det fulde potentiale i det samlede intralogistiske system.

Tilpasningsdygtige produktionssystemer skaber den nødvendige fleksibilitet, der er nødvendig for at imødekomme de stadigt skiftende krav, der opstår som følge af kortere produktlivscyklusser, stigende produktdiversitet og ustabile salgstendenser.

AI og e-handelens udfordringer
Fleksibiliteten og tilpasningsevnen i design af varehåndteringssystemer og processer understøttes ikke kun af hardwarekomponenterne, men også af software, der bruger kunstig intelligens (AI) til analyser og prognoser.

Thorsten Schmidt fra de tyske ingeniørers selskab for produktion og logistik (VDI-GPL) og professor i teknisk logistik ved TU Dresden advarer om, at den meget succesrige e-handelssektor bevæger sig ind i usikkert farvand

Blandt andet på grund af faktorer som skiftende priser, faldende salg og mangel på arbejdskraft.

I ekspertforummet ‘An existential crisis for e-commerce? How a successful industry is coping with current challenges’, vil han sammen med aktører i e-handelen undersøge de aktuelle udfordringer og potentielle løsninger for branchen.

Det er onsdag den 20. marts.

Konferenceprogrammet ser endvidere på fleksibilitet, og på hvordan AI kan bruges til at forbedre prognosenøjagtigheden for e-handelens forretningsområder og processer.

I løbet af messen vil det også blive belyst, hvordan kontinuerlig AI-baseret procesanalyse skaber synlighed, fremhæver sårbarheder og muliggør strategiske optimeringer, udvidelser og ændringer af eksisterende systemer og processer.

Ordrestyring og optimering gennem analyse
Hurtig analyse til identificering af målrettede forbedringer, der kan øge fleksibiliteten, er grundtanken bag tilpasningsværktøjet Order Management Quick Check.

Løsningen forbinder nuværende metoder med nye tilgange, med fokus på kvalitative analyser.

Michael Lickefett er leder af afdelingen for fabriksplanlægning og produktionsstyring på Fraunhofer Institute for Manufacturing Engineering and Automation (IPA).

Han viser, hvordan alt dette fungerer i ekspertforummet Order Management Quick Check (21. marts 2024).

Han kommer i den forbindelse ind på, at Order Management Quick Check analyserer styrker og svagheder ved status quo og foreslår forbedringsområder med henblik på best-practice-løsninger.

Stationær og mobil varehåndtering
Varestrømmene i et logistikcenter er afhængige af enten stationært varehåndteringsudstyr eller mobil teknologi, fra traditionelle gaffeltrucks og automatiserede køretøjer (AGV'er) til autonome mobile robotter (AMR'er).

Moderne varehåndteringsteknologi bruger modulære komponenter, der kan tilpasses den enkelte kundes unikke situation.

Det gør løsningerne fleksible og fremtidssikrer dem til ændringer eller udvidelser. Flere og flere stationære varehåndteringssystemer bliver erstattet af mobile løsninger, der involverer AGV'er og AMR'er.

Udviklingen fra gaffeltrucks til AGV'er og videre til AMR'er er et godt eksempel på hvordan logistikindustrien tilpasser sig for at kunne øge kapacitene og samtidig blive endnu mere effektive.

AGV’er og AMR’er er da også produkter, som i de sidste fem år har optaget mere og mere udstillingsplads på LogiMAT.

Tilpasningsevne: det grundlæggende og mere til
Günter Ullrich, administrerende direktør for Forum AGV og leder af VDI's tekniske udvalg for AGV-systemer, er indlægsholder i ekspertforummet, ’The future of mobile robots from the persective og sensor manufacturers’.

Her fokuserer ekspertpanelet på sikkerhedsudfordringerne ved at designe robot- og sensorsystemer til anvendelse på fabriksgulve og i vareproducenternes lagre.

Og de kommer ind på, hvad det betyer når der er tale om anvendelse af teknologien i offentligt tilgængelige områder.

Panelet vil også klassificere nye ’user cases’, definere de underliggende krav og diskutere strategier og tekniske køreplaner for udvikling af løsninger.

Deltagerne kan forvente at få indsigt i et område, der kan hjælpe dem med at træffe de rigtie valg med heblik på investeringer i fremtidsorienteret udstyr og flåder.

Få styr på flåden af AGV’er og AMR’er
LogiMAT 2024 har også premiere på et nyt Mobile Robotics User Forum, der supplerer de AGV- og AMR-løsninger, der udstilles i hal 6.

Eksperter fra Forum AGV vil være til stede i galleriet i hal 6 (stand 6H01) for at give de besøgende en bred indføring i løsningsmulighederne.

De byder på information og personlig rådgivning i fem kategorier, der dækker de aktuelle tendenser for, hvordan AGV-systemer og AMR'er anvendes, og hvordan man sammensætter fremtidssikrede AGV/AMR-flåder.

- Ekspertforaene, som er en del af det ledsagende program på LogiMAT 2024, tilbyder en bred vifte af perspektiver på det alt det grundlæggende plus tips til at foretage fornuftige investeringer i tilpasningsdygtig intralogistik, forklarer udstillingsdirektør Michael Ruchty fra EuroExpo Messe- und Kongress-GmbH i München.

han fortsætter: 

- Branchefolk, der planlægger at investere i ny teknologi, kan regne med solid information, der kan hjælpe dem med at vælge fleksible og fremtidssikre løsninger.

- Det understreger at LogiMAT’s værdi som den primære platform for information om intralogistikløsninger og processtyring.

-hawin

12/1 2024
  • 3D vision og robotautomation i praksis

    3D vision og robotautomation i praksis

    logistikloesninger ›Scape Technologies slår dørene op og inviterer til åbent hus, hvor gæsterne kan opleve 3D vision og robotautomation i praksis
  •  'Detector Lab' åbner hos DBI

    'Detector Lab' åbner hos DBI

    logistikloesninger ›Europa mangler faciliteter til test af røgdetekteringsprodukter. Det laver DBI nu om på med et nyt laboratorium og et tilhørende akkrediteret testområde
  • Automatiseringspris til M&J Recycling

    Automatiseringspris til M&J Recycling

    logistikloesninger ›Robotsammenslutningen DIRA har belønnet Horsensvirksomheden, som med et fuldautomatisk robotsvejseanlæg har flyttet produktionen af neddeler-udstyr tilbage fra Kina. Se video om anlægget:
  • Messemediet viser styrken

    Messemediet viser styrken

    logistikloesninger ›Innovative løsninger, nytænkende produkter og aktiviteter der gav stof til eftertanke var i centrum på HI-messen, der samlede industrien til tre udbytterige dage
  • Stabil, dansk robotkurs trods europæisk afmatning

    Stabil, dansk robotkurs trods europæisk afmatning

    logistikloesninger ›Selv om antallet af nyinstallerede robotter på danske virksomheder er faldet en anelse, ligger Danmark stadig i førerfeltet. Især farma- fødevare- og kemiindustrien driver væksten, viser ny statistik fra IFR
  • HI-messen melder klart skib

    HI-messen melder klart skib

    logistikloesninger › Tre dage spækket med nytænkende produkter og horisontudvidende aktiviteter er i vente, når HI-messen 30. september til 2. oktober 2025 inviterer industrien indenfor i MCH Messecenter Herning
  • Ny direktør skal styrke Bila Logistics

    Ny direktør skal styrke Bila Logistics

    logistikloesninger ›Den nye enhed Bila Logistics, og herunder Sealing System, styrkes med ny ceo, den internationalt erfarne Kenneth Krog Madsen
  • Cobotløsninger styrker fleksibilitet og trivsel

    Cobotløsninger styrker fleksibilitet og trivsel

    logistikloesninger ›Medarbejderne i virksomheden Mekoprint havde tidligere flere gentagne og fysisk belastende opgaver. To UR3e-cobotter fra BILA Robotics har nu forbedret arbejdsmiljøet, og kan bl.a. ses på HI-messen