Stor interesse for Hörmanns brandporte
Administrerende direktør hos Hörmann Danmark, Jan Rahbek, er glad for implementeringen af den europæiske norm.

Stor interesse for Hörmanns brandporte

Hörmann Danmark oplever lidt af et boom i salget af brandporte herhjemme. Indførelse af europæisk standard samt efterspørgsel på kvalitet og overkommelige priser driver værket

Af Hans Windeløv

Markedet for brandporte herhjemme er blevet rigtigt interessant for portproducenten Hörmann. Hvor brandporte i industrien herhjemme tidligere skulle leve op til den danske norm DS60, er det nu den europæiske norm, EI260, som er i spil.

Hörmanns produkter i brandportssortimentet er nemlig testet og godkendt efter den europæiske norm. Men ud over at leve op til de gældende normer kræver det også, at portene er attraktive på andre områder.

Ifølge den administrerende direktør hos Hörmann Danmark, Jan Rahbek, er det netop det helhedsmæssige match, som gør Hörmanns produkter interessante i en lang række byggerier og for mange forskellige kunder.

- Markedet har længe sukket efter brandporte af høj kvalitet til forskellige former for moderne byggerier til en overkommelig pris. Hörmann har det rigtige produkt til den helt rigtige pris.

- Dette ved markedet efterhånden, og Hörmanns salg af brandporte til industrien overstiger her i 2014 alle vore forventninger med en mervækst på 25%. At vi er kommet ind på det danske marked for brandporte hænger selvfølgelig sammen med, at man nu stiller krav om, at de lever op til den europæiske norm.

- Men samtidig er både kvaliteten, den service vi leverer samt prisen, vigtige drivkræfter, siger Jan Rahbek.

Stor rolle til østrigsk portfabrik

Baggrunden for, at man går aggressivt ind på det danske marked for brandporte, er, at man allerede har portene på plads.

- Det er ikke sket ’over night’. Men en vigtig faktor for, at vi i dag kan levere de rigtige produkter, var Hörmann KGs produktudvikling i Hörmanns østrigske portfabrik Tortec. Tortec er førende inden for brand- og røgporte. Især når det gælder høj kvalitet, sikkerhed og design. Det er nogle af markedets mest innovative porte, og vi kan heldigvis tilbyde dem til en acceptabel pris, selvom de er europæisk produceret.

Som Jan Rahbek ser udviklingen, bliver brandportene fremover en vigtig hjørnesten for Hörmann Danmark AS.

- Det er et område, hvor vi har de spidskompetencer, der holder os i en førerposition i forhold til konkurrenterne, forklarer Jan Rahbek.

Men på trods af, at brandportene indtil nu har bidraget væsentligt til Hörmann Danmarks bundlinje, så skyldes virksomhedens vækst på over 20 % i 2014 også, at man høster frugterne af 2007 strategien.

- Den omfattede en ekspandering af serviceafdelingen, mådehold i omkostningerne samt fokus på ’core business’.  Og den har vist sig at være en rigtig god strategi. Desuden mærker vi stadig en smule efterspørgsel i kølvandet på stormen Bodil. Og så oplever vi en knap så stor tilbageholdenhed i byggeriets forbrug som før.

 

21/10 2014