GLS har købt amerikanske Golden State Overnight

GLS har købt amerikanske Golden State Overnight

Overtagelsen giver den europæiske distributør markant position især i Californien

Med ca. 13,5 millioner udbringninger om året er Golden State Overnight Delivery Service Inc. (GSO) den førende leverandør af regional dag-til-dag distributionsservice, især i Californien. Nu har europæiske General Logistics Systems B.V. (GLS ) købt den amerikanske virksomhed, og får dermed en central og målbevidst markedsposition i dette område, og også i Arizona, Nevada og New Mexioco, hvor GSO opererer.

GSO-netværket har 36 afdelinger og ca. 1.900 ansatte, og tilbyder først og fremmest business-to-business ekspresservice og pakke- og fragtdistribution til kunder i et bredt spektrum af brancher.
Direktør i GLS Group, Rico Back,siger om købet:

- Det stemmer med vores strategi for velovervejet og målrettet geografisk ekspansion. GSO opererer på et attraktivt regionalt marked, der repræsenterer verdens femte største økonomi og giver GLS lejlighed til at vokse inden for vores nuværende kernekompetencer.

GLS har købt 100 % af GSO's aktier til en pris af omregnet knap 597 millioner kroner som betales med frie midler. Selskabet overtages gældfrit og kontant. GSO havde i seneste regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2016, en omsætning på godt 755 millioner kr.

GSO bliver en integreret del af GLS koncernen, men vil blive drevet som en separat enhed. Firmaet blev grundlagt i 1995 af Dana Hyatt, CEO, som fortsat vil stå i spidsen for selskabet sammen med GSO's nuværende ledelse.


Om GLS-koncernen
General Logistics Systems B.V. (GLS) har hovedkvarter i Amsterdam og er en af Europas førende leverandører af  pakke- og ekspresservices til mere end 220.000 kunder. ‘Kvalitetsførende inden for europæisk pakkelogistik’ er GLS' styrende princip, og bæredygtighed er en af kerneværdierne. Koncernens helejede virksomheder og datterselskaber danner et netværk på tværs af 41 europæiske stater, som er bundet sammen ved kontrakter. I alt råder GLS over 41 centrale hubs og 700 depoter. Det landbaserede netværk gør GLS til en af de førende pakkedistributører i Europa, hvor mere end 14.000 ansatte håndterer 431 mio. pakker om året, og 20.000 biler står for den daglige distribution. I regnskabsåret 2015/16 opnåede GLS en omsætning på, hvad der svarer til 16,5 mia danske kroner

Om GSO
GSO blev grundlagt i 1995 og står for mere end en million forsendelser hver måned over hele Californien, Arizona, Nevada og New Mexico ved hjælp af 36 driftsfaciliteter. GSO tilbyder sine kunder en service, der blandt andet indbefatter sene afhentningstider, tidlige leveringer, kompetente og engagerede kundeservicemedarbejder og track & trace til konkurrencedygtige priser.

-lipe

 

5/10 2016
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub
  • Elektriske leverancer i hele Danmark

    Elektriske leverancer i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked