Nyt projekt skal øge genanvendelse af plast fra biler

Nyt projekt skal øge genanvendelse af plast fra biler

Over 80 procent af al plast fra skrottede biler i Danmark ender på forbrændingsanlæg og deponier. Teknologisk Institut har nu samlet bilindustriens aktører om at øge genanvendelse for at imødekomme såvel skrappere EU-krav som stor efterspørgsel på genbrugsplast

Fra karosseri og sædeskum til instrumentbræt, paneler og kofangere. En moderne bil indeholder over 200 kilo plast, og med over en milliard biler på vejene globalt set er bilindustrien Europas tredjestørste plastforbruger efter emballagebranchen og byggebranchen. Ved skrotning ender størstedelen af plasten dog med at blive brændt af eller deponeret.

– Plastkomponenter i en bil er en utrolig blandet landhandel, så der findes ikke én løsning, der passer til al plasten, eller én aktør der kan klare det hele. Vi skal derimod samarbejde på tværs og skabe en ny infrastruktur for bilernes plast. Derfor har vi etableret et bredt og ambitiøst partnerskab med en fælles mission om at gå forrest og indfri et stort miljø- og forretningspotentiale, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

En bred indsats
Partnerskabet RACE har med støtte fra Miljøstyrelsen samlet både bilfabrikanter, bilsædeproducenter, autoværksteder, forsikringsselskaber, plastproducenter, autogenbrug og genanvendelsesvirksomheder.

Over de næste tre år skal partnerne udvikle og forbedre metoder, der gør bilplast mere cirkulært med fokus på blandt andet:

  • Bedre udsortering og genbrug af plastdele hos autoværksteder og autogenbrug
  • Forbedret nedbrydning og sortering af den blandede plast hos genanvendelsesvirksomhederne
  • Mekanisk genanvendelse, dvs. neddeling og omsmeltning, af den hårde plast til ny råvare
  • Kemisk genanvendelse af sædeskum og restplast, f.eks. ved pyrolyse

I nogle tilfælde kan hele komponenter tages ud og genbruges, i andre tilfælde skal de udsættes for mekaniske eller kemiske processer for at kunne bruges som råmateriale i nye plastkomponenter. Målet er at implementere løsninger, hvor det bliver både økonomisk og miljømæssigt rentabelt at demontere plast fra udtjente og reparerede biler og distribuere plasten til de bedst egnede genanvendelsesruter.

Skrappere EU-regler øger behovet
Bilindustrien kan se frem til nye og skrappere EU-regler for genanvendelsesgraden af den plast, der bruges i biler. En ny foreslået ELV-forordning (End-of-Life-Vehicles) lægger således op til, at fra 2030 skal 25 procent af plasten i nye biler være genanvendt plast, heraf skal 25 procent komme fra biler.

– ELV-forordningen og andre miljøkrav er med til at skubbe til efterspørgslen efter recirkulerede plastmaterialer. Derfor er det forretningskritisk, at vi bliver meget bedre til at sikre øget genindvinding af plastmaterialerne i biler, hvor fokus i mange år har været på metallerne. Det kræver løsninger, som kun kan udvikles i samarbejde med de øvrige partnere i værdikæden, siger Jakob Kristensen, chef for forretningsudvikling hos Stena Recycling.

Fakta om bilplast
Bilproduktion tegner sig for ca. 6 mio. ton plastforbrug om året i EU, svarende til 10 procent af det samlede plastforbrug. Plast anvendes til mange bilkomponenter såsom indvendig og udvendig beklædning, instrumentbræt, kofangere m.fl. Genanvendelsesraten for plast fra udtjente biler er i dag på 19 procent i EU. Den lave genanvendelse skyldes bl.a. problemer med at adskille og rense plastfraktionerne fra skrottede biler samt mangel på teknologier og forsyningskæder for genanvendelse.

(Kilde: EU-Kommissionen)

Fakta om RACE
RACE (Recycling of Automotive plastic in a Circular Economy, 2024-2027) er støttet af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, og er et samarbejde mellem CircleX (pyrolyse), Evonik (tilsætningsstoffer), Hammershøj Autoophug, Ørbæk Autogenbrug, Semler Gruppen (autoværksteder), Tryg Forsikring, Volvo Cars, Adient (bilsædeproducent), RC Plast (plastproducent), Stena Recycling (genanvendelse) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder).

-lipe

12/8 2024
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el