Storebæltsbroens nye betalingsanlæg er åbnet
Der er sket meget, siden betalingsanlægget blev indviet for godt 20 år siden. Dengang kom den enorme interesse for broen bag på selskabet, og det skabte trafikale udfordringer. Det nye betalingsanlæg vil fremover sikre, at kunderne kan komme hurtigere over broen – også selvom trafikken ventes at stige i fremtiden
Trafikken på Storebælt stiger år for år. I dag kører mere end fire gange så mange biler over broen, som da den åbnede i 1998. Selvom Storebæltsbroen i dag er en trafikal succes, så er det vigtigt, at Storebælt også i fremtiden kan håndtere en stigende mængde trafik. Derfor er teknologien i betalingsanlægget nu skiftet.
- Det nye betalingsanlæg giver nogle særlige fordele til vores kunder, der betaler med automatisk betaling såsom BroBizz og nummerpladen. Det er et bevidst valg fra vores side, da automatisk betaling gør det muligt at få endnu flere kunder igennem betalingsanlægget på kortere tid og derved reducere ventetiden for dem. Det er med til at fremtidssikre anlægget, forklarer Jens Kjær Nielsen, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg.
Kunder, der betaler med BroBizz eller nummerpladen, skal fra i dag køre i de nye, grønne Ekspres-baner. Antallet af Ekspres-baner er udvidet fra 4 til 6 baner, og hastigheden sat op fra 30 til 50 kilometer i timen. Begge tiltag øger kapaciteten i anlægget og får kunderne hurtigere over broen.
Og så er der også penge at spare i de grønne baner. For udover at komme hurtigere over broen sparer kunder, som betaler med BroBizz eller nummerpladen, mere end 50 kroner pr. tur.
Indvielsen af betalingsanlægget
Mange tusind mennesker var mødt op på festpladsen for at fejre indvielsen af Danmarkshistoriens måske største byggeprojekt – Storebæltsbroen. Med ét var Danmark blevet mindre, og landsdelene bundet tættere sammen. Over højtalerne kunne man høre Povl Dissings bløde stemme synge ”Godmorgen lille land”, som var blevet specialkomponeret til anledningen.
Det var en festdag, som mange, år forinden, ikke havde forventet ville blive en realitet. Men bag den store festplads stod broen endelig færdig. Buende hen over vandoverfladen og med de to enorme tårne, der blev gemt bag skyerne – de såkaldte pyloner på 254 meter.
Foran broen var betalingsanlægget. Her holdt mange biler allerede i kø til trods for, at betalingsanlægget først åbnede for almindelig trafik kl. 22. De ville have den første tur over broen.
Dagen var den 14. juni 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for biltrafik.
Antallet af bilister overraskede
Storebæltsbroen var Danmarks første betalingsbro. Der var derfor ikke mange tidligere erfaringer at trække på. Tiden efter åbningen – og særligt den første sommer 1998 – skabte enorme trafikale problemer i anlægget.
Flere køretøjer, primært stationcars, holdte i en kø, der kunne ses helt ned til den sidste afkørsel før betalingsanlægget. De fleste havde rullet vinduet ned for at få lidt luft ind i bilen denne varme sommerdag. Dyttende, med albuen hængende ud af vinduet, sad de og ventede. Nogle råbte og bandede af de bilister, som ikke kunne finde ud af at køre i den rigtige bane, mens andre ventede tålmodigt på deres tur.
En mand forrest i Kort-banen havde problemer med at få Dankortet ind i kortautomaten. Han vendte og drejede kortet for til sidst at lykkes. Sådan var der mange, der havde det. Betaling med Dankort i kortautomater var nyt for danskerne, og det skabte store problemer.
- Det kom bag på os hos Storebælt, hvor svært det var for kunderne at betale i anlægget. Samtidig havde vi forventet omkring 10.000 køretøjer over broen i døgnet, men på de største rejsedage kørte op mod 27.000 køretøjer over Storebælt. Det skabte kaos i betalingsanlægget, siger Jens Kjær Nielsen.
- Den sommer valgte flere af vores medarbejdere at gå ned langs køerne for at indkræve betaling direkte fra kunderne og tilbyde dem kaffe. Den form for indkrævning af betaling ville man jo aldrig møde i dag, men dengang var det en måde at få kunderne hurtigere igennem betalingsanlægget.
-hawin
Sådan blev begyndelsesvanskelighederne håndteret
* Nye skilte i betalingsanlægget: Over flere omgange måtte skiltene skiftes. Kunderne vidste ikke, hvad navnene på skiltene betød, så navnene blev ændret. Derudover var alle skiltene grønne, så det var svært at aflæse dem. Det blev på sigt ændret til grøn, blå og gul.
* Annoncering i aviser og dagblade: Storebælt iværksatte en række annonceringsinitiativer. Specielt brugsanvisninger om, hvordan man betaler med Dankort i kortautomaterne.
* Fokus på BroBizz: Før betalingsanlægget åbnede, var der kun solgt 10.000 BroBizz. Det betød, at de to baner, der var dedikeret til BroBizz, stod tomme, da kun 10 pct. af kunderne kørte i BroBizz-banerne. Derfor blev der sat yderligere fokus på at tydeliggøre fordelene ved at bruge BroBizz bl.a. gennem annoncering i aviser og informationer i betalingsanlægget.
* Flere baner: Der blev åbnet to yderligere baner i betalingsanlægget for at kunne håndtere den øgede trafik.
Allerede fra efterårsferien 1998 var køen betydeligt mindre i anlægget. Siden har Storebæltsbroen løbende forbedret betalingsanlægget frem mod i dag, hvor anlægget efter godt 20 år er blevet opgraderet til en version 2.0.
