Plastpaller giver store besparelser

Plastpaller giver store besparelser

Ved at skifte de traditionelle europaller af træ ud med lettere plastpaller kan Danmarks transporterhverv se ind i årlige besparelser for over 40 millioner kroner, viser nye beregninger

Hvert år bliver der kørt cirka 363 millioner kilometer dansk vejgodstransport, viser tal fra Danmarks Statistik. De store transportmængder påvirker både på vognmændenes udgifter til brændstof og Danmarks samlede CO2-regnskab.

For at hjælpe med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 sætter transportbranchen alle sejl til for at finde steder at spare. En mulig løsning er plastpaller, som er minimum ti kilo lettere end de traditionelle træpaller.

Det skriver operatøren af plastpalle-pool-løsningen, Smart Retur i en pressemeddelelse. 

Heri udtaler branchedirektør Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport at transportbranchen generelt er på udkig efter områder, hvor man kan plukke de lavthængende frugter. Og her er plastpaller en interessant vej at gå.

- Det afhænger af flere faktorer, men vognmændene afsøger mange muligheder for at reducere CO2 og for at forbedre deres produktivitet, da mange små justeringer kan gøre en forskel for den samlede udledning, siger han. 

Den betydelige vægtredaktion giver, ifølge Smart Retur, foruden lavere udgifter til brændstof også et CO2-aftryk, som er 8.900 tons mindre om året. Det svarer rundt regnet til 40.000 flyrejser mellem København og London.

Plastpaller giver millionbesparelse
De enkelte vognmænd bestemmer ikke selv, hvad de kører med. Men de økonomiske og miljømæssige gevinster ved en mere bæredygtig fragt vil komme alle til gode.

Det er netop håbet hos virksomheden Smart Retur, som stiller de lette plast paller til rådighed i en cirkulær pooling løsning.

Ved at skifte til disse plastpaller gøres lastbilerne over et halvt ton lettere, og hvis den samlede branche laver udskiftningen fra træ til plast, kan der ud fra plastpalleleverandørens beregninger kunne hentes op mod 43 millioner kroner om året alene i brændstofbesparelser.

- Det er en lille ændring, som kan gøre en stor forskel – både for den enkelte vognmand, for den samlede transportbranche og for alle de virksomheder, som får fragtet gods på paller.

- Med en levetid på plus 15 år frem for typisk to år for træpaller er der også penge at spare ved ikke at skulle udskifte dem så ofte, siger Stine Bøgelund Kristensen, cco hos Smart Retur Danmark.

Logistik- og plastpallevirksomheden med hovedkontor i Randers har gjort plastpaller til en forretning med et mantra om at skabe en cirkulær økonomi. Plastpallerne har samme styrke, bæreevne og anvendelsesmuligheder som træpaller. Det betyder, at de kan udskiftes én til én.  

Tiderne kalder på handling
Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport ser tiltaget som et af mange initiativer, branchen selv kan tage for at mindske CO2-udledningerne.

Fra politisk side såvel som i branche- og interesseorganisationer er der også et øget fokus på, hvordan mange bække små kan være med til at vende udviklingen på klimaforandringerne.

Kundernes efterspørgsel efter bæredygtighedstiltag mærker man også hos Smart Retur. Her arbejder man cirkulært med plastpallerne, som bliver vedligeholdt løbende for længst mulig levetid. Alt sammen som led i en grøn omstilling.

- Det kan lyde kontroversielt at erstatte træ med plast, men fordi holdbarheden er ti gange længere, er CO2-udledningen 35 procent mindre end for træpaller.

- Det, at vi kan spare hele transportsektoren for brændstofudgifter i millionklassen, frigør jo også nogle ressourcer hos de enkelte virksomheder til at forfølge andre grønne løsninger, forklarer Stine Bøgelund Kristensen.

-hawin

12/11 2025
  • Stigende godsmængder over Øresund

    Stigende godsmængder over Øresund

    transport ›Sidste år steg den samlede vejtrafik på Øresundsbroen med 2,1 procent. Og væksten er drevet af godstransport og pendling, viser årsrapporten fra Øresund Konsortiet
  • - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    transport ›For for år siden var mangel på arbejdskraft transportvirksomhedernes største hindring for høj udnyttelse af kunstig intelligens. Nu har cybersikkerhed overhalet, viser ny rapport fra Cisco
  • Shippingdirektører er bekymrede for fremtiden

    Shippingdirektører er bekymrede for fremtiden

    transport ›Den geopolitiske uro giver panderynker hos shippingbosserne, viser en rundspørge fra Danske Rederier. Næsten halvdelen vurderer, at forholdene er blevet værre det seneste år, og fire ud af fem siger, driftsomkostningerne er steget
  • Kia udvider PV5-programmet

    Kia udvider PV5-programmet

    transport ›Nye elektriske varebiler kombinerer høj kapacitet og optimal smidighed til danske virksomheder inden for transport af gods og effektiv distribution i byerne
  • Metro tog lastbilen hjem

    Metro tog lastbilen hjem

    transport ›Det første af 34 metrotog er netop ankommet til København fra Alstoms værksted i Rotterdam, hvor det har gennemgået en gennemgribende modernisering
  • Stærk helårs-nyhed til autocamperfolket

    Stærk helårs-nyhed til autocamperfolket

    transport ›Bridgestones nye camper-helårsdæk Duravis Camper All Season er Bridgestones første camperdæk nogensinde. Det er udviklet til at give sikkerhed, holdbarhed og tryghed året rundt
  • Nyt anlæg til tung transport i Næstved

    Nyt anlæg til tung transport i Næstved

    transport ›Som led i en fortsat udbygning af det landsdækkende netværk åbner Uno-X Truck et anlæg i Næstved, der skal imødekomme den stigende efterspørgsel på effektiv tankning i vækstområdet
  • Tre bølgepapløsninger til krævende transportkæder

    Tre bølgepapløsninger til krævende transportkæder

    transport ›Emballageproducenten Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed