Teknologisk Institut: Skibstransport af CO2 kan blive et fremtidigt guldæg

Teknologisk Institut: Skibstransport af CO2 kan blive et fremtidigt guldæg

Ny rapport om maritim transport af CO2 afslører, at danske shippingvirksomheder kan drage fordel af at være blandt de første til at satse på CO2-transport. Men de skal være hurtige og sikre sig lange kontrakter, understreges det i rapporten

Fangst, lagring og anvendelse af CO2, også kaldet CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage), ventes at komme til at spille en betydelig rolle for opnåelsen af de danske og globale klimamål. En ny rapport udarbejdet af Teknologisk Institut og Maersk Broker Advisory Services konkluderer, at first-moverne på området for skibstransport af CO2 kan sikre sig attraktive andele af et kommende marked. Det kræver dog lange kontrakter og hurtig etablering af CCUS-projekter i både Danmark og andre Nordsø-lande.

– Værdikæderne i forbindelse med fangst, lagring og anvendelse af CO2 er stadig under opbygning, og den maritime transport af CO2 forventes at kunne få stor betydning i denne. Det skyldes, at det teknisk set er relativt uproblematisk at transportere CO2, og at skibe er en fleksibel transportform, som er velegnet at anvende, for eksempel i områder hvor det ikke kan betale sig at etablere rørledninger til transport af CO2, siger centerchef Jacob Ask Hansen fra Teknologisk Institut.

– Med de stigende CO2-afgifter, både i Danmark og resten af Europa, begynder det så småt at give kommerciel mening at fange og lagre CO2 fra de industrianlæg der har de største udledninger. Vi ser derfor et stort potentiale for vores kunder i at være med til at fremme den grønne omstilling ved at finde og indgå i dialog med projekter, hvor man kan tilbyde sin ekspertise i at bygge og operere skibe til at transportere CO2, udtaler Daniel Cáceres Larsen, Head of Energy Transition hos Maersk Broker Advisory Services.

Hovedbudskaber fra rapporten
I rapporten har Teknologisk Institut gennem interviews med nøglepersoner inden for CCUS i Danmark og omkringliggende lande afdækket eksisterende erfaring med transportveje for CO2 og forventningerne til den fremtidige udvikling. Arbejdet er mundet ud i en række hovedbudskaber, hvoraf de vigtigste er:

Maritim transport er fleksibelt og kosteffektivt
Maritim transport er en billig og relativt fleksibel måde at fragte CO2 fra udleder til lagerfacilitet og kan spille en stor rolle i etableringen af en effektiv CCUS-værdikæde i Nordsøen. Det er dog nødvendigt med yderligere infrastruktur, såsom infrastruktur på land, tankvogne, pipelines og havnefaciliteter for at muliggøre maritim transport af CO2.

Prisen for maritim transport er en lille del af den samlede omkostning på tværs af værdikæden, hvoraf fangst udgør den største del af prisen. Både fangst og transportdelen forventes at kunne reduceres signifikant ved skala og modenhed af projekter.
Det kræver lange kontrakter og CCUS-projekter for at høste gevinsterne

Der er endnu ikke tilgængelige skibe klar til at transportere CO2, og de bygges eller finansieres kun, hvis rederne kan sikre sig lange kontrakter. Derfor vil markedet frem mod 2030 være baseret på lange kontrakter mellem præ-definerede fangst- og lagringsfaciliteter.

Danske aktører er på nuværende tidspunkt blandt "first-movers", men hvis de skal have en fordel af at være det, kræver det, at de danske CCUS-projekter etableres så hurtigt som muligt og helst før vores naboer i Nordsøen.
På den længere bane, efter 2030, vil det kræve større skala og flere lokationer for fangst, lagring og anvendelse, hvis et marked for maritim CO2-transport skal etableres. Mange nuværende shippingvirksomheder vil have kompetencerne til at spille en rolle i dette marked, hvilket kan lede til et mindre attraktivt marked med stor priskonkurrence.

Fakta om CCUS
Det internationale energiagentur (IEA) har udpeget Carbon Capture, Utilization and Storage (CCUS) til at være en af de nøgleteknologier, der skal være med til at sikre økonomisk bæredygtighed i energisystemet i forbindelse med den grønne omstilling og muligheden for at opnå de fremtidige klimamål. CCUS forventes således at spille en stor rolle i udfasningen af fossile brændstoffer og er tæt på at være konkurrencedygtig med stigende CO2-afgifter i både Danmark og Europa.

-lipe

17/10 2022
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el