Transport 2019 bliver rekordstor     Flere end 360 udstillere står klar på Transport 2019. På Transport 2017 var der 325 udstillere, mens messen i 2015 bød på 247 udstillere. Foto: Tony Brøchner

Transport 2019 bliver rekordstor

Når dørene åbnes til Transport 2019, bliver det med det højeste antal udstillere i messens historie. Flere end 360 udstillere fra hele 13 lande står klar, når Transport 2019 i dagene fra 21.-23. marts slår dørene op til Skandinaviens største fagmesse for transportbranchen

Her samles hele branchen, fra lastbil-, bus- og varebilsimportører til trailere-, IT- og værkstedsleverandører, til tre dage med fokus på netværk, faglighed og viden i MCH Messecenter Herning.
 
- Vi er glade for den enormt store og solide opbakning til Transport 2019. Med hele branchens opbakning bliver det en stærk transportmesse med høj faglig kvalitet, der kan inspirere og skabe kontakter, siger Nikolaj Jørgensen, projektleder for Transport 2019.
 
Komplet billede af branchen
Alle syv lastbilimportører bakker op om Transport 2019. En af importørerne er DAF Trucks Danmark A/S, der står i hal D:
 
- Transportmessen er den eneste messe, vi som importør deltager på i Danmark, og der er også opbakning fra alle vores forhandlere landet over.

Foto: Tony Brøchner

Messen samler hele branchen, og det optimerer oplevelsen for de besøgende. Det har en stor betydning, at Transport 2019 er et komplet billede af vores branche. Desuden giver messen os en værdifuld synlighed og en unik mulighed for at komme i dialog med både underleverandører, eksisterende og nye kunder, siger Rita M. Hansen, marketingchef for DAF Trucks Danmark A/S.
 
DAF vil på årets messe have fokus på det nuværende produktprogram, men også på den grønne omstilling. Blandt andet har DAF et indlæg på konferencen Grøn Transport fredag.
 
IVECO Danmark A/S sætter også fokus på bæredygtig transport, og ifølge Nordic Sustainability Manager hos IVECO Danmark A/S, Morten Iversen, er transportmessen et vigtigt udstillingsvindue:
 
- På Transport 2019 kommer der en masse relevante branchefolk, lige fra indkøbere og brugere til beslutningstagere. Dem vil vi gerne i dialog med,

og den absolut bedste måde er at møde dem ansigt til ansigt. På Nordens største transportmesse er vores klare fokus at vise, at skal man køre langt og tungt, behøver man ikke gå ned på komfort for at køre bæredygtigt. De besøgende får derfor mulighed for at se vores produkter og så at sige sparke til dækkene og opleve produkterne i virkeligheden.
 
Rekordmange aktiviteter
Alle 14 haller tages i brug på Transport 2019, der byder på rekordmange aktiviteter, herunder konferencerne Grøn Transport og Logistik 2019, et nyt innovationsområde med bl.a. droner og fokus på selvkørende teknologi, Show Trucks, Årets Opbygning, Lastbiler for Børn, Danmarks Sikreste Lastbil, Scania Driver Competitions, DM for transportlærlinge, RC Trucks, veteranlastbiler og meget mere.

Foto: Tony Brøchner

Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

-lipe

5/3 2019
  • Travle dage på påskegul bro

    Travle dage på påskegul bro

    transport ›Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gul
  • Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    transport ›Iveco tester trådløs opladning af el-varebiler både under kørsel og ved stilstand. Teknologien kan give transportvirksomheder mere driftstid og færre afbrydelser i hverdagen.
  • Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    transport ›Manglen på chauffører presser transportbranchen, men Dansk Erhverv Transport peger på værnepligten som et potentiale for en ny vej ind i faget
  • Kraftig papirwrap til transportemballage

    Kraftig papirwrap til transportemballage

    transport ›Producenten af horisontale film- og papiremballagemaskiner Hugo Beck, vil på interpack-messen fra den 7. - 13. maj lancere paper S som alternativ til plast
  • Ny, nordisk satsning på last-mile

    Ny, nordisk satsning på last-mile

    transport ›Under navnet Geopt styrker softwarevirksomheden Progrits sit tilbud inden for transport og logistik, og udnævner samtidig Mikkel Leffers Svendstrup til ny Chief Commercial Officer og CEO for de danske selskaber Dimaps og TetraSoft
  • Ahlsell nytænker afhentning

    Ahlsell nytænker afhentning

    transport ›Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked
  • Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    transport ›Saferoad Services har udført kørebaneafmærkningen på den nye Storstrømsbro. De specielle grønne rumleriller, der adskiller vejbanerne på broen, er udlagt manuelt og med stor præcision
  • Hver femte personbil i Danmark kører på el

    Hver femte personbil i Danmark kører på el

    transport ›Der er tale om lidt af en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el