Verdens første brintanlæg vinder hi-messens bæredygtighedspris

Verdens første brintanlæg vinder hi-messens bæredygtighedspris

Projektet Brande Brint med Siemens Gamesa Renewable Energy i spidsen er netop blevet udpeget som vinder af 'hi Sustainable Development Award 2021' for sin indsats med at omstille den tunge transport til bæredygtig brint. Prisen blev overrakt i forbindelse med åbningen af Technomania på hi-messen i Herning

Siemens Gamesa og projektet Brande Brint er onsdag blevet hædret på hi Tech & Industry Scandinavia med bæredygtighedsprisen 'hi Sustainable Development Award 2021'.

Prisen tager afsæt i FN's 17 verdensmål, der sætter retningen for en mere bæredygtig udvikling for såvel mennesker og dyr som miljø og klima.

Hi-awarden blev overrakt i forbindelse med åbningen af teknologieventen Technomania, hvor administrerende direktør i MCH Georg Sørensen bød velkommen og takkede Ingeniørforeningen IDA for den store indsats med Technomania, hvorefter formand for ingeniørforeningen IDA Thomas Damkjær Petersen i samarbejde med chef for Fremstillingsindustrien Jacob Kjeldsen præsenterede de nominerede og afslørede vinderen af 'hi Sustainable Development Award 2021': Siemens Gamesa og projektet Brande Brint.

- I fremtiden er CO2-udledning og flyskam afløst af ren energi og vand. Derfor vinder Siemens Gamesa og de lokale partnere i Brande Brint årets hi-award for at bane vejen til denne bæredygtige fremtid. Vi i juryen har lagt vægt på, at dette partnerskab er i færd med at løse en af de afgørende barrierer for grøn omstilling - ikke bare af den tunge transportsektor, men for en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund, fortalte Thomas Damkjær Petersen og kaldte vinderne op på scenen til hyldest fra branchen.

Prisen og de 50.000 kroner blev modtaget af innovationsdirektør Poul Skjærbæk og chef for integrerede løsninger Anders Skajaa fra Siemens Gamesa:

- Når man ser det stærke felt af nominerede, er vi vildt beærede over at blive valgt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de partnere, vi har haft i det her projekt. Vi har mødt enorm opbakning fra alle involverede partnere, alle har bakket op, og vi har faktisk kunnet eksekvere det her projekt på under et år. Det er nærmest helt uhørt, at man kan lykkes med det, så tusind tak til alle dem, der har hjulpet os, lød det taknemmeligt fra Poul Skjærbæk.

De øvrige finalister i finalefeltet var Insatech, Innocell og Lyras.

Fra sort til grøn energi

I valget af Siemens Gamesa havde ekspertjuryen lagt vægt på, at Siemens Gamesa sammen med sine lokale partnere i Brande Brint har etableret verdens første og største brintanlæg baseret på vindstrøm.

Ifølge juryen bliver det helt afgørende for, at vi kan omstille den tunge transport i form af skibe, fly og lastbiler fra sort til grøn energi, hvilket er en forudsætning for at undgå de værste klimaforandringer.

Samtidig viser Brande Brint også vejen for flere og større samarbejder på tværs af sektorer, organisationer og private og offentlige partnere.

Fagjuryen bag hi Sustainable Development Award består af: Thomas Damkjær Petersen (formand for Ingeniørforeningen, IDA), Jacob Kjeldsen (chef for Fremstillingsindustrien, DI), Malene Thiele (head of CSR and SDG, Dansk Erhverv), Søren-Peter Johansen (faglig leder, Teknologisk Institut og DIRA Dansk Robotforening), Eva Harpøth-Skjoldborg (redaktør, CSR.dk), Line Gry Knudsen (rådgiver og ejer af LEARN Consulting) samt Nette Kirkegaard (ejer af Rethink Consultancy).

-hawin

6/10 2021
  • Læsø må opgive elfærge - foreløbigt

    Læsø må opgive elfærge - foreløbigt

    transport ›Molslinjens tilbud er udløbet, uden at der er fundet finansiering. Læsø Kommune går nu til staten for at få mere støtte til et nyt færgeprojekt
  • OK åbner nye ladeparker til lastbiler på Sjælland

    OK åbner nye ladeparker til lastbiler på Sjælland

    transport ›Energiselskabet åbner to ladeparker i Køge og Korsør. Bl.a. Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde
  • Teknologisk Institut skal stå for autorisationer af kølemidler

    Teknologisk Institut skal stå for autorisationer af kølemidler

    transport ›Fagfolk og virksomheder, som arbejder med med klimaskadelige kølemidler i bl.a. biler og køleanlæg, skal fremover autoriseres i en ny, digitaliseret, lovpligtig ordning
  • Messefokus på gods i bevægelse

    Messefokus på gods i bevægelse

    transport ›På den svenske emballagemesse, Empack i næste måned er beskyttelse og håndtering under transport sammen med automatiseringsløsninger et af fokusområderne
  • Scandlines konverterer endnu en færge til elsejlads

    Scandlines konverterer endnu en færge til elsejlads

    transport ›Passagerfærgen M/F Schleswig-Holstein skal gennem en 200 millioner kroners ombygning, før den sidst på årets igen sættes ind på ruten Rødby-Puttgarden som plug-in hybridfærge
  • Vokseværk fortsætter

    Vokseværk fortsætter

    transport ›Bring fortsætter med at vokse på det danske pakkemarked. I første halvår af 2026 steg pakkevolumenerne med 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år
  • Ny teknologi: Færre, dyre overraskelser i store vejprojekter

    Ny teknologi: Færre, dyre overraskelser i store vejprojekter

    transport ›Med hjælp fra en helikopter og et elektromagnetisk målesystem vil Vejdirektoratet få mere viden om den jord, der skal bygges veje på. Første test foregår i denne uge
  • DFDS skal have ny formand

    DFDS skal have ny formand

    transport ›Rederiets hovedaktionær Lauritzen Fonden Holding ApS har krævet, at Claus V. Hemmingsen skal skiftes ud efter ni år som formand for bestyrelsen. Tidligere CEO Niels Smedegaard bliver opstillet til medlemspost