N.C. Nielsen ansætter ny heavy duty-salgschef N.C. Nielsen har netop ansat Jørgen Peter Lund som ny salgschef for Terberg, Konecranes og heavy duty-udstyr til eksempelvis vindmølleindustrien i Danmark.

N.C. Nielsen ansætter ny heavy duty-salgschef

Den 1. august 2019 tiltrådte Jørgen Peter Lund stillingen som ny salgschef for Terberg, Konecranes og heavy duty-udstyr hos N.C. Nielsen

Med ansættelsen vil N.C. Nielsen fortsætte og styrke indsatsen med salg, service og vedligehold af de kendte maskinmærker til intern transport af tungt gods som eksempelvis containere, lastbiltrailere og vindmølletårne.

Den 49-årige Jørgen Peter Lund skal være salgschef for et forretningsområde hos N.C. Nielsen, som er i vækst. Han kommer fra et job som salgschef for Kalmar hos Toyota Material Handling i Danmark, hvor han alt i alt har været ansat i 20 år.

Samtidig med ansættelsen af Jørgen Peter Lund har N.C. Nielsen etableret en arbejdsgruppe, der håndterer alle opgaver på heavy duty-området. Den skal sikre hurtig reaktionsevne, tæt kontakt til kunderne og samle de interne Terberg- og Konecranes kompetencer i en dedikeret enhed med et fælles mål. 

Jørgen Peter Lund skal således være med til at videreudvike N.C. Nielsens markedsposition på heavy duty-området, hvor der ofte udvikles specialløsninger til specifikke transportbehov. Hos kunderne er der tilmed stigende fokus på totale levetidsomkostninger (TCO), bæredygtige transportløsninger, førerkomfort og præcision i maskinernes performance.

- Vi glæder os over at have Jørgen Peter Lund med på holdet. Han har et indgående kendskab til branchen, et stort fagligt netværk og en god indsigt i de tekniske og økonomiske overvejelser hos kunderne. Sammen skal vi udvikle endnu flere værdiskabende løsninger og komme med nye, innovative bud på fremtidens mange transportudfordringer, udtaler administrerende direktør Poul B. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

-hawin

 

 

 

 

 

 

19/8 2019
  • Åben Maskinvej 2026

    Åben Maskinvej 2026

    truck ›Avant Danmark har også åbnet sjællandsk afdeling lige midt i Danmarks største koncentration af maskinfirmaer i Ringsted. Og i virksomheden glæder man sig til "årets vejfest"
  • Oplev fremtidens intralogistik

    Oplev fremtidens intralogistik

    logistikloesninger ›Danrobotics sætter fokus på fremtidens logistikløsninger på sit inspirationsevent, ”Oplev fremtidens intralogistik”
  • Masser af håndslag på ScanMek

    Masser af håndslag på ScanMek

    truck ›Det handlede om maskiner af vidt forskellige typer og i særdeles forskellige størrelser, da salgsfolkene hos Scantruck 43 gange stak på næven med kunder på maskinmessen ScanMek 2026
  • Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

    Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

    truck ›Hollandske One Third har udviklet en avocadoscanner, som hurtigt viser slutkunderne, hvor moden frugten er. Efter en testperiode installerer Bilka scanneren i samtlige varehuse - til glæde for både forbrugere og varehuset
  • Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    truck ›Med to nye Konecranes reachstackere fra N.C. Nielsen har Taulov Kombiterminal for alvor skiftet spor i deres interne logistik
  • Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    truck ›Combilift udloddede i slutningen af 2025 sin gaffeltruck nr. 100.000 i en konkurrence, hvor indtægter fra lodder og et tilskud fra gaffeltruckproducenten selv løb op i 100.000 euro til Unicefs globale børnehjælpsprogram
  • Hyster er tilbage i Danmark

    Hyster er tilbage i Danmark

    truck ›Tektra blev i sommeren 2025 udnævnt til officiel Hyster-forhandler. Hos Hyster ser man frem til samarbejdet, der skal styrke material handling-brandet i Danmark
  • Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    truck ›Der er både søkøer og foder på gaflerne i Duisburg Zoo, som har et godt samarbejde med Clark. Fornylig afprøvede man en elektrisk gaffeltruck fra Crossover-serien