Tysk leverandør af transportbånd åbner i DanmarkFra venstre ses montør Nicklas Møller, sælger Danny Mylting, serviceleder Morten Mørk, montør Henrik Thomsen og salgschef Jesper Mørk.

Tysk leverandør af transportbånd åbner i Danmark

Lutze Conveying Denmark er klar til det danske marked. Virksomheden har etableret en afdeling i Næstved, og de første fem medarbejdere er ansat og i fuld gang med at servicere nye industrikunder over hele landet

Det er salgschef Jesper Mørk og Danny Mylting, der varetager salg og administration, som sammen med serviceleder Morten Mørk har den primære kontakt med kunderne i den danske afdeling af Lutze, der er en tysk familieejet koncern med filialer i Belgien, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Og nu altså også Danmark. De tre nye Lutze-medarbejdere har henholdsvis 27, 10 og 14 års erfaring i branchen.
 
Lutze producerer transportbånd til alle industrier, og kunderne er også smedefirmaer, maskinhandlere og maskinbyggere, der leverer transportanlæg til så forskellige områder som fødevareindustrien, grusgrave og kulkraftværker.

 

Lutze leverer transportbånd i alle størrelser. Her er Nicklas Møller i gang med at montere beslag på gummi til en grusgrav.
 
- Den danske afdeling blev etableret her i 2019, og vi er allerede i gang med at betjene kunder, både lokalt i Næstved og i resten af landet. Inden for fem år er det planen at etablere to servicecentre i Jylland, så vi kommer tættere på kunderne dér. Vores virksomhed er ikke kendetegnet ved store domiciler og store lagerhaller. Vi har vores servicecentre, som p.t. findes på 37 lokationer i Europa. Hovedlagerene er i Tyskland og Sverige, hvorfra der dagligt distribueres bånd og komponenter til vore egne servicecentre - og til vores partnere i fx Chile og Australien, siger Jesper Mørk.
 
Det internationale bagland gør, at Lutze i Danmark har mulighed for at trække specialister og ekstra mandskab fra hele koncernen ind til større opgaver.
 
Flydende reparationer
En af Lutzes spidskompetencer er reparation af transportbånd, der ofte kan være en bekostelig affære. Lutze har specialiseret sig i at reparere transportbånd efter en særlig metode - Luwirep - så huller og revner fyldes ud med en form for fugemasse, der hærder hurtigt, så transportbåndet efter reparationsprocessen kan være klar til brug inden for en time. I Danmark reparerer man typisk transportbånd med lapper med en efterfølgende hærdningstid på over seks timer.
 
- Vi tilbyder at uddanne vores kunder til selv at kunne reparere deres transportbånd. Det kan enten foregå ude hos kunden eller i vores servicecenter i Næstved. Med den flydende reparationsmasse undgår man lapper og kan bibeholde muligheden for løbende at skrabe urenheder af båndet, siger Danny Mylting, der forventer at de danske kunder vil tage godt imod den nye metode.  

Lutze har specialiseret sig i at reparere transportbånd efter den særlig Luwirep-metode, så huller og revner fyldes ud med en form for fugemasse, der hærder hurtigt, så transportbåndet efter reparationsprocessen kan være klar til brug inden for en time. Her er Henrik Thomsen i gang med en opgave.


Plan om flere medarbejdere  
I Sverige oplevede Lutze, at kunderne hurtigt fik øjnene op for fordelene ved den flydende reparationsproces, så i dag er de fleste svenske kunder gået væk fra de tidligere lappeløsninger. Det samme forventer Lutze vil ske i Danmark.
 
- Her i Næstved er det planen, at vi skal være 8-10 mand, så vi regner med at ansætte flere i løbet af 2019, efterhånden som antallet af opgaver vokser. Men vi er allerede kommet godt i gang på det danske marked og holder derfor en kæmpe åbningsfest i det nye servicecenter fredag den 30. august, hvor kunder, leverandører og venner af firmaet er velkomne, siger Jesper Mørk.

Fakta
 LUTZE-Group er en international, familieejet koncern med mere end 37 lokationer i Belgien, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og Danmark. Hovedkvarteret ligger i Einbeck, Tyskland. LUTZE består af tre forretningssegmenter: Polyuretanløsninger, OEM og service.

Med mere end 450 dedikerede og erfarne medarbejdere leverer LUTZE dagligt løsninger til gavn for operatører og producenter af transportbånds- og bulkhåndterings-systemer inden for alle brancher og udvikler tilpassede løsninger og produkter baseret på moderne polyurethan-teknologi.

Lutze Group er inddelt i følgende segmenter:
 Lutze OEM Belts
Transportbånd og komponenter til OEM/Maskinbyggere
Lutze Services
Komponent leverancer og døgnservice til slutbrugermarkedet.
Lutze Process
Levering af maskiner (P.t. kun Holland & Belgien)
Lutze Kunststofftechnik
Egenproduktion af slidplader og formdele
 
Lutzes egne brands
 LUWITAN
Slidplader og formdele i polyurethan
LUWIREP
2-komponent reparationsmasse til rep. af transportbånd og gummi.
LUCON
Gummitransportbånd til tung industri
LUWILITE
Lette bånd til b.la. fødevareindustri, logistik og pakkerier.
LUWISPRAY
Slidbelægninger der sprayes i emnerne.

Lutze forhandlere
 Contitech
Transportbånd og industrielle produkter
Metso
Transportør komponenter, sigtesold, slampumper og sliddele
Rulmeca
Tromlemotorer
Interroll
Tromlemotorer og unitruller
Technicgum Polymeres
Transportør komponenter og luftkanoner

-lipe

 

4/6 2019
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire