Dekra etablerer sig fast på Bornholm

Dekra etablerer sig fast på Bornholm

Bornholm er i vækst, og det samme er efterspørgslen på uddannelses- og kursusmuligheder fra øens borgere og erhvervsliv. Derfor har uddannelsesvirksomheden valgt at åbne en permanent afdeling i Hasle

Her vil DEKRA både tilbyde en bred vifte af sine transportuddannelser og kurser under DEKRA Business målrettet både ledige, beskæftigede og virksomheder.

-Vi glæder os over, at vi nu kan tilbyde bornholmerne og deres erhvervsliv de samme muligheder for uddannelser og kurser året rundt som resten af Danmark. Hidtil har vi været på Bornholm i midlertidige lokaler i Rønne nogle måneder ad gangen hvert år. Nu har vi fået faste lokaler i Hasle, som vi har sat i stand, så de egner sig til vores formål og kundernes behov, siger direktør i DEKRA, Anja Brauner-Kristiansen.

Størst i Danmark på transport
DEKRA er Danmarks største private uddannelsesvirksomhed på transportområdet med undervisning dag, aften og weekend via afdelinger i hele landet.
Med den nye faste afdeling på Bornholm er hele den danske transportbranche nu dækket af DEKRA’s uddannelsestilbud året rundt.

På transportområdet tilbyder DEKRA kørekort og kurser inden for bl.a. lastbil, bus, taxi, varebil, gaffeltruck, EU-efteruddannelse, BAB/flextrafik, kraner og kørelæreruddannelse.
Hvert år deltager omkring 40.000 danskere på kurser og uddannelsesforløb hos DEKRA.

Kurser i administration og ledelse
I DEKRA Business kan både ledige og beskæftigede tage godkendte uddannelser og kurser, der ruster dem til de daglige udfordringer inden for handel, administration og ledelse. Det er for eksempel kurser i ledelse, konflikthåndtering og projektledelse.

Bornholm er tredje afdeling af DEKRA Business. I forvejen er der DEKRA Business i Brøndby og Herning.
-Udover de godkendte uddannelser og kurser vil vi med DEKRA Business også tilbyde de bornholmske virksomheder skræddersyede kursuspakker med fokus på medarbejderudvikling og andre relevante emner efter behov, siger Anja Brauner-Kristiansen.

-lipe

26/8 2021
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • Bølgepap får sin egen messe

    Bølgepap får sin egen messe

    uddannelse ›For første gang arrangerer FESPA en særlig event, når "Corrugated-messe 2026" byder velkommen i messecentret Fira de Barcelona fra den 19. til den 22 maj
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris