DI: Vi kan skabe vækst og mindske Danmarks CO2-udledning med op til 70 pct.

DI: Vi kan skabe vækst og mindske Danmarks CO2-udledning med op til 70 pct.

DI er klar med en 2030-plan for Danmark, som kan løfte den danske velstand med mindst 110 mia. kr., skabe 120.000 nye job i private virksomheder og gennem godt 150 konkrete forslag bringe Danmark i front på den grønne omstilling

- Vi har et helt enestående udgangspunkt for at skabe et endnu grønnere, rigere og bedre samfund i 2030, end vi har i dag. Men det kræver, at vi er ambitiøse, at vi er parate til at investere og prioritere, og det kræver, at virksomheder, borgere og politikere arbejder sammen om det, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri (DI) - Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

- Nøglen er grøn vækst - vi skal være bæredygtige og konkurrencedygtige på én gang. Det er det, DI's 2030-plan viser vejen til. Vi har været i arbejdstøjet for at kunne præsentere en samlet og fuldt finansieret politisk drejebog, som kombinerer grøn omstilling med fortsat fremgang i virksomhederne. På den måde løfter vi velstanden, så den enkelte familie får råd til mere i dagligdagen, og Danmark får råd til at investere i fremtiden og i den velfærd, som vi alle nyder godt af - samtidig med at vi passer på kloden, siger DI-direktøren.

- Når vi som samfund sætter meget ambitiøse mål, kræver det også ekstraordinære og utraditionelle løsninger. Også løsninger som går ud over de almindelige og kendte grundholdninger, vi hver især har. I DI's plan har vi konkrete forslag, som vil kræve mod og nytænkning - både i Folketinget, i virksomhederne og i samfundet generelt, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI's 2030-plan anviser, hvordan vi med den teknologi, vi kender i dag, kan nå at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 65 pct. Skal vi indfri nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 pct. i 2030, kræver det markant flere investeringer i forskning og udvikling af nye teknologiske løsninger, som vi ikke kender endnu.

- Med DI's plan har vi afsat penge til at investere væsentlig mere i forskning, så vi kan udvikle de nye løsninger, der kan bringe os helt i mål med at sænke Danmarks CO2-aftryk med 70 pct. i 2030. Men vi skal i gang med at handle nu: Vi skal satse massivt på at bruge ressourcer og energi mere effektivt end i dag og på at udbygge den vedvarende energi i Danmark - samtidig med, at vi elektrificerer hele vores samfund. Og så skal hver enkelt dansker gøre, alt hvad vi kan. Det her er en fælles opgave, siger DI's adm. direktør.

- Virksomhederne har et stort medansvar for at løse klimaudfordringerne - og klimabevidstheden er stor. Det er helt afgørende, at virksomhederne bliver set som en helt central del af løsningen, og derfor er hele motoren i DI's 2030-plan stærke og konkurrencedygtige virksomheder. For det er ude i virksomhederne, at vi sammen med vores dygtige medarbejdere kan udvikle de grønne løsninger, der gør den nødvendige grønne omstilling mulig, siger Lars Sandahl Sørensen.

17/9 2019
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april