Grøn milliardinvestering på Esbjerg Havn

Grøn milliardinvestering på Esbjerg Havn

Den nordiske infrastrukturfond Infranode er parat til at investere op mod en milliard kroner i udvikling af faciliteter til vindmølleindustrien på havnen. Projektet kan skabe tusindvis af nye grønne arbejdspladser i Esbjerg og resten af Danmark

Pengene skal bruges til etablering af havnefaciliteter til brug for oplagring, forsamling og fremstilling af komponenter til offshore vindindustrien. Investeringerne vil blive iværksat løbende i takt med, at producenter af vindmøllekomponenter og servicevirksomheder udbygger deres aktiviteter i den hastig voksende vindmølleindustri.

De kommende investeringer i Esbjerg Havn udgør Infranodes andet, store infrastrukturprojekt i Danmark. I december investerede Infranode i Nordens største solcellepark, der nu etableres i Vandel tæt ved Billund.

- Vi har fundet en stærk, langsigtet partner med stor indsigt i både energiområdet, havneinfrastruktur og bæredygtighed. Og Esbjerg, Esbjerg Havn og Danmark bliver med dette partnerskab nu endnu bedre rustet til at gribe mulighederne for at skabe grøn vækst og nye arbejdspladser i forbindelse med den massive udbygning af havvind i Nordsøen frem mod 2030, siger Flemming N. Enevoldsen, bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

Investeringerne ventes samlet set at skabe op til 2.000 nye jobs. I forvejen er beskæftigelseseffekten af Esbjerg Havn i og uden for Esbjerg på 17.000 arbejdspladser.

Planer om femdobling af havmøllekapacitet
Esbjerg Havn er et af verdens knudepunkter for havvind, og vækstpotentialet er stort de kommende år. Der er udsigt til, at der skal installeres op mod 100 GW i Nordsøen inden 2030 – en 5-dobling i forhold til i dag. Og det vil kræve møller af endnu større dimensioner end i dag. Samtidig kan nye faciliteter på Esbjerg Havn bidrage til en bæredygtig udvikling ved at nedbringe transportomkostningerne mellem produktion og installationssted.

- Esbjerg har en unik position i et hastigt voksende vindmarked og i Nordsøen, som er en af nøglerne til Europas klimaomstilling. Derfor er vi glade for muligheden for at være med til at bygge videre på den position og skabe forudsætninger for fremtidig grøn vækst i området. Vi vil gerne være med til at løfte industrien til nye højder, siger Senior Advisor Niels Vallø fra Infranode.

For Infranode, der investerer langsigtet i infrastruktur i Norden med et stærkt bæredygtigt fokus, er Esbjerg Havn et oplagt strategisk valg.

- Denne investering er et led i vores strategi om at være en langsigtet partner for den offentlige sektor i den grønne omstilling, vi ser over hele Danmark og i Norden. Og vi ser frem til at investere i flere danske infrastrukturprojekter, siger Joel Löfroth, der er ansvarlig for Infranodes aktiviteter i Danmark.

Forudsætningerne for vindvækst er på plads
Esbjerg Havn lægger vægt på, at aftalen med Infranode giver adgang til finansiering af faciliteter– særligt i en Covid19-udfordret verden – så manglende kapital ikke bliver et benspænd for den grønne vækst i Europa.

-Vi har et virkeligt stærkt udgangspunkt i Esbjerg og i hele Danmark i forhold til grøn energi. De fysiske rammer på Esbjerg Havn er til stede, og med denne aftale sikrer vi også de nødvendige, økonomiske rammer for at kunne forløse det store potentiale og etablere den nødvendige produktionskapacitet, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen.

Om Infranode
Infranode er en langsigtet infrastrukturinvestor i Norden inden for energi, transport, telekommunikation og social infrastruktur. Infranode forvalter mere end 750 millioner EUR for velkendte, nordiske, institutionelle investorer som de kommunalt ansattes pensionsselskab KPA Pension og et af Sveriges største forsikringssselskaber, Folksam

-lipe

 

14/5 2020
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane