Axacon Express hjælper i kampen mod COVID-19

Axacon Express hjælper i kampen mod COVID-19

Logistikken er vigtig i kampen mod coronapandemien. Der skal nemlig være et komplet overblik over værnemidler hele tiden. Hvor meget har vi? Hvor er det henne? Uden den information er det meget svært at koordinere og være på forkant med behovet. I Kolding Kommune har de tænkt de samme tanker - og har handlet

Kolding Kommune vil have maksimalt overblik over deres værnemidler. Kommunen har et lager med værnemidler, og det er utrolig vigtigt at holde styr på deres forsendelser, mængder og bestillinger for at beskytte borgere og ansatte. Derfor har de valgt at gøre brug af Axacon Express til at holde styr på logistikken.

Axacon udvikler og implementerer WMS, altså lagerstyringssystemer, og Express er leverandørens mest enkle løsning til at komme hurtigt i gang og få styr på den interne logistik på kort tid. Systemet giver mulighed for at komme i gang på 14 dage og sikrer dermed, at man i kommunen har overblik over masker, beskyttelse, håndsprit og andre værnemidler.

- Der er tydeligt, at det er logistikfolk der står bag udviklingen af Axacon Express, og vi kigger nu på mulighederne for at anvende systemet til andre af Kolding Kommunes logistikområder, siger Anders Sten Birck Andersen fra Kolding Kommune. 

Kolding Kommune indgik aftale med Axacon i starten af maj og var allerede sidst på måneden i drift med løsningen.

Hurtigt i gang takket være nyt produkt

Axacon Express er systemudviklerens nyeste produktvariant på deres softwareplatform, som er hurtig og enkel at komme i gang med. Markedet efterspørger det, og corona-krisen har accelereret behovet for bedre logistik både i det offentlige og private. Kolding Kommune er en af de første kunder, der har fået Axacon Express.

Express er 100% prækonfigureret og dermed et software-as-a-service produkt. En af de helt store fordele er, at man stadig er på samme motor som man skal bruge til at opgradere og skalere i fremtiden. Derfor mener man også hos Axacon at Express er et godt og hurtigt sted at starte på softwareplatformen, som sikrer at man kan følge med i fremtiden, hvis behovet udvikler sig.

Axacon Express er en enkel løsning, enkel at forstå og enkel at afregne. Man kan komme i gang på få uger, hvilket er usædvanligt hurtigt at være i gang med et effektivt styringsværktøj, når det handler om logistikken, som er mere end blot en scannerløsning.

Og så har man endvidere både adgang til standardfunktionalitet og mulighed for at udvide løsningen, i takt med at behovet vokser.

-hawin

Læs mere om lagerstyring

7/9 2020
  • Dansk Niels Bo

    Dansk Niels Bo

    Transportvogne, plastkasser, affaldshåndtering og lagerudstyr.
  • Scan-Flex

    Scan-Flex

    Indret lageret med omtanke - tag Scan-Flex med på råd