DKI Logistics styrker distributionene-handelen ændrer logistik- og distributionsmarkedet. Logistikvirksomhederne skal kunne tilbyde kunderne høj kvalitet og attraktive løsninger. DKI Logistics har etableret sit eget distributionsnetværk

DKI Logistics styrker distributionen

DKI Logistics ændrer forretningsstrategi og spalter virksomheden i to. Logistikydelser og distribution kommer i fremtiden til at ligge i hvert sit selskab, i henholdsvis DKI Logistics og DKI Distribution

Af Hans Windeløv

For to år siden røg der 20 paller klimaanlæg afsted om ugen til Bilka. I dag er tallet nul. Til gengæld bliver der sendt rigtig mange varer ud til slutkundernes privatadresser.

Det er stadig virksomheden, DKI Logistics, som på lagrene i Horsens og Køge håndterer varerne for businesskunderne.

Men selv om der stadig er et flow af varer ud til kundernes butikker, bliver flere og flere af varerne altså sendt direkte fra lageret ud til de private slutkunder.

Det er en udvikling, der er til at tage og føle på. Det er da også lige præcis, hvad man har gjort hos DKI Logistics.

B2B og B2C

For virksomheden, der traditionelt leverer lager- og logistikydelser i businesssegmentet, betyder den generelle vækst i e-handelen en markant kursændring i forretningsstrategien.

- Det handler jo ikke kun om klimaanlæg. Stort set alle detailvirksomheder og supermarkedskæder har koblet en webshop på deres eksisterende fysiske forretninger som en ekstra ydelse. Slutkunderne handler måske nok stadig væk i butikkerne. Men de orienterer sig i lige så høj grad på nettet og foretager flere og flere indkøb i de mange forskellige webshops.

- Det er alt lige fra dagligvarer, tøj, bøger, elektronik, hårde hvidevarer, møbler, kosmetik, gør-det-selv-artikler og mange andre ting. Disse varer forventer de at få bragt lige til døren i hjemmet. Det stiller høje krav til logistikleverandørerne og transportørerne, kommenterer administrerende direktør i DKI Logistics, Preben Borregaard.

Logistik og distribution bliver spaltet

Direktørtitlen beholder Preben Borregaard kun kort tid endnu. Den eksplosive vækst i e-handelen og de ændringer det har skabt på logistikområdet, har ført til, at DKI Logistics spalter virksomheden i to.

Den 19. september lancerer hovedselskabet, DKI Logistics Group to selskaber, nemlig DKI Logistics og DKI Distribution, som pr. 1. september bliver forsynet med hver sin direktør.

- Samfundet og markedets udvikling er tæt forbundet. Ud over at de stadig driver deres butikker og varehuse, satser vore businesskunder benhårdt på nethandelen. Her er de altså afhængige af, at hele logistik-setup’et spiller optimalt. Alt lige fra modtagelse af varerne, når de ankommer fra producenterne, til håndteringen med lagring og crossdocking, pluk til henholdsvis butikker og privatkunder, pak og distribution er blevet kritiske elementer undervejs i varestrømmen.

- De logistikvirksomheder, der ønsker at spille en afgørende rolle i dette kredsløb, er tvunget til at agere i forhold til den måde, markedet er skruet sammen. For at kunne leve op til både vore egne og vore kunders forventninger har vi derfor etableret vores egen landsdækkende distribution, DKI Distribution, siger Preben Borregaard.

Opkøb af transportfirmaer

Han forklarer, at det indebærer, at DKI Distribution har opkøbt flere transportvirksomheder og endvidere har investeret i både trækkere, trailere og fragtforvogne.

- For tre-fire år siden havde vi omkring 10 privatleveringer om dagen. I dag er det i omegnen af 2500 daglige leveringer. Det kræver dels, at materiellet er i orden og dels, at man har nogle dygtige medarbejdere.

- Det er årsagen til, at vi, ud over selve materiellet, har investeret i flere veldrevne og økonomisk bæredygtige transportfirmaer både på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Her har man know-how, man er kvalitetsbevidst, og så er man effektiv, siger Preben Borregaard.

DKI Logistics effektiviserer løbende selve logistikprocesserne og har for nylig bygget en ny distributionshal på 6.000 kvadratmeter, som effektiviserer distributionen af både crossdockingvarer og de varer man har på lageret.

Samtidig har man erhvervet flere lagerautomater for at styrke indsatsen med henblik på pluk af mindre artikler.

Volumen er en kritisk faktor

Det nye setup med to selskaber skaber en høj grad af gennemsigtighed og enkelhed, som samtidig styrker den samlede forretning.

- Da vi selv ejer et rationelt og optimalt distributionsnetværk, har styr på logistikprocesserne og hele tiden styrker it-systemerne, kan kunderne godt se pointen med vores forretningsstrategi. Volumen er en kritisk faktor på logistik- og distributionsmarkedet i den ombrydningstid, vi er inde i lige nu.

- Da vi agerer hurtigt og har etableret en super god model med super effektive løsninger, har vi da også oplevet en stor fremgang af både kunder og godsomsætning, uddyber Preben Borregaard.

Han forventer yderligere fremgang, både i forbindelse med det nye setup og i forbindelse med ansættelsen af de to nye direktører.

- Jeg glæder mig til, at vi kommer helt op i omdrejninger, og i min nye rolle som bestyrelsesformand får jeg både mere tid og bedre muligheder for at udvikle forretningen yderligere, siger Preben Borregaard.

 

 

 

 

 

28/8 2015
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej