Masser af bleer i Taulov

SCA Hygiene Products A/S, der bl.a. producerer Libero-bleer er ny kunde hos logistikvirksomheden ELP A/S i Taulov

ELP A/S har netop indgået en flerårig kontrakt med SCA Hygiene Products A/S. Aftalen vil betyde endnu mere arbejde til den Taulov-baserede logistikvirksomhed.

SCA er en af verdens største aktører inden for miljøvenlige produkter til personlig pleje.

Virksomheden tilbyder aftørringssystemer, inkontinensprodukter, babybleer og feminin pleje.

Produkterne sælges i mere end 100 lande under førende globale, regionale og lokale varemærker.

- Helt konkret består vores opgave i at udføre en kombination af såkaldt ”crossdocking” og en almindelig lageropgave i form af ”pluk og pak” for SCA Hygiene Products A/S, forklarer Kim Thorstein-Nielsen, der er medstifter og CEO hos ELP A/S.

Crossdocking betyder, at logistikvirksomheden modtager varer i lastbiler, og ompakker, adresserer og laster disse pakker direkte i udgående lastbiler – for det meste uden at have dem på lager, eller i hvert fald kun på lager i kortere tid.

- Formålet med denne ompakningsmetode er grundlæggende at modtage, sortere og kombinere varer fra forskellige steder i nye kombinationer og udvalg til forskellige destinationer i én arbejdsgang, uddyber Kim Thorstein-Nielsen.

Aftagerne af de ompakkede pakker vil typisk være fx privatpersoner på deres hjemmeadresser samt institutioner og hospitaler, der har bestilt et udvalg af varer fra SCA.

– Aftalen betyder, at vi årligt kommer til at håndtere ikke mindre end 500.000 kartoner, hvilket i gennemsnit svarer til ca. 2000 kartoner pr. arbejdsdag.

I virksomheden er man også beærede og stolte over at have fået opgaven i hus.

Det viser, at vi kan det, vi siger, vi kan, nemlig at tilpasse os og løse logistiske specialopgaver for driftige virksomheder, forklarer Kim Thorstein-Nielsen.

ELP A/S, Elbo Logistik-Partner A/S, blev etableret i 2001 og fungerer som en lang række virksomheders in-house logistik-funktion. 

Virksomheden opbevarer, forædler og distribuerer gods for virksomheder, der har brug for et fleksibelt lager og for en samarbejdspartner, der kan levere hele kludetæppet af services.

– Vi plejer at sige, at vi er et stykke modellervoks, som kunden kan forme efter behov. Vores force er omstillingsparatheden og vores imødekommende indgangsvinkel, slår Kim Thorstein-Nielsen fast.

- hawin

7/1 2013
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej
  • Krystalkuglen bliver konkret

    Krystalkuglen bliver konkret

    logistikcentre ›Med en ny vibrations- og sensorbaseret løsning udvider Körber sit sortiment af enkle og skalerbare digitale løsninger til forebyggende vedligeholdelse
  • Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    logistikcentre ›Instabox, som er en del af Instabee Group sammen med Budbee og Porterbuddy, udvider nu sine aktiviteter i Danmark med en investering i en ny terminal i Aarhus, som tredobler virksomhedens kapacitet