Fleksibelt samarbejde gjorde udslagetLogistikKompagniet er meget opsatte på hele tiden at forbedre og effektivisere, hvilket er meget vigtigt for L’Oréal.

Fleksibelt samarbejde gjorde udslaget

Prisen var ikke det vigtigste, da L’Oréal skulle have en ny logistikpartner i Norden. Det var en specialoperatørs sans for løbende procesoptimering. Det blev starten på et tæt samarbejde mellem L’Oreal og LogistikKompagniet

I kølvandet på finanskrisen har flere store virksomheder, fra producenter til grossister, valgt at fokusere 100 procent på kerneforretningen og outsource hele eller dele af logistikfunktionen til en ekstern samarbejdspartner.

Det har naturligvis været godt nyt for logistikbranchen, der til gengæld konkurrerer indbyrdes og arbejder hårdt med lave omkostninger og høj fleksibilitet for at styrke deres konkurrencedygtighed.

Alle trends peger i retning af fleksibilitet og kvalitet som nøgleparametre i branchen, men nok så vigtigt er den løbende procesoptimering, der ofte er en overset faktor.

Det var for eksempel et vigtigt krav for L’Oréal, der for tre år siden lagde en betydelig del af koncernens lager og logistik inden for display- og ompakningsaktiviteter for hele Norden i hænderne på danske LogistikKompagniet, der leverer bemandingsløsninger og konsulentydelser til lager- og logistikopgaver i både den offentlige og den private sektor over hele landet.

Gazellevirksomhed fik opgaven

LogistikKompagniet er ikke verdens største i branchen, men vinderen af Børsens Gazellepris sidste år har en målsætning om at vokse betydeligt i de kommende år.

Det samme har kosmetikgiganten, der ligesom den danske samarbejdspartner er interesseret i effektiv lagerhåndtering og hurtig, knivskarp distribution til tiden. Det kræver, at man hele tiden tænker smartere og løbende effektiviserer rutinerne, så man også ad den vej holder driftsomkostningerne nede.

Det vigtigste er imidlertid, at logistikbranchen produktudvikler, mens man arbejder. Det mener Panagiotis Georgopoulos, der er Nordic Subcontracting Manager i L’Oréal.

- Det er kendetegnende for LogistikKompagniet, at de er meget opsatte på hele tiden at forbedre og effektivisere, hvilket er meget vigtigt for os. Vi kan ikke have en statisk leverandør, men vil have en partner, som løbende interesserer sig for processen og dermed genererer forbedringer.

- LogistikKompagniet venter ikke nødvendigvis på, at L’Oréal sætter nye standarder på et eller andet niveau. De arbejder proaktivt, så vi rent faktisk også kan lære noget af dem, siger Panagiotis Georgopoulos.

Innovation i fællesskab

Med det stigende behov for innovative løsninger i både skønhedsindustrien og transport- og logistikbranchen har L’Oréal og LogistikKompagniet fundet en fælles platform for innovation, hvor de henter inspiration hos hinanden.

Og ifølge Panagiotis Georgopoulos har L’Oréal aldrig oplevet, at der har været problemer med kvaliteten i det arbejde, som logistikfirmaet har udført for dem.

Selvfølgelig spiller prisen en rolle, det indrømmer han gerne. Men det er ikke det eneste, man ser på i L’Oréal gruppen, når man skal vælge samarbejdspartner. Pointen er, at man i fællesskab kan udvikle de mest omkostnings-effektive løsninger.

- Det er et sensitivt område, specielt fordi L’Oréal er en stor gruppe, der arbejder med mange små og mellemstore virksomheder. Alle har vi det til fælles, at vi skal være leve- og bæredygtige i alt, hvad vi foretager os.

- Derfor kigger vi på Cost Efficiency, men kun gennem optimering af processerne sammen med dem, som vi arbejder sammen med. Det kan være risikofyldt kun at gå efter en bedre pris, da det presser de ansatte eller kvaliteten og måske sikkerheden for de ansatte, og dette er definitivt ikke, hvad vi vil, siger Panagiotis Georgopoulos.

Løbende procesoptimering

Han tilføjer, at L’Oréal prøver at være så effektive som muligt i den måde, man arbejder sammen med gruppens partnere på og den måde, som de samarbejder indbyrdes på.

- Derfor foregår alt gennem optimering af, hvordan vi arbejder, hvordan vi opsætter vores produktionslinjer, hvordan vi har vores inbound flow og ekspeditionsflow. Det samme gælder opbevaringsdelen, hvor vi ser på, hvordan vi kan udveksle de nødvendige informationer på en bedre måde, bl.a. ved et effektivt og opdateret VMS-system.

- Vi opnår udelukkende resultater ved, at de virksomheder, som vi samarbejder med, skræddersyer deres måde at arbejde på ud fra vores behov. Optimerer vi den løbende proces sammen, kan vi dermed blive endnu mere attraktive på priserne. Derfor har vi tillid til, at vi kan nå det optimale resultat sammen med en virksomhed som LogistikKompagniet, siger Panagiotis Georgopoulos.

Plus en stærk CSR-profil

LogistikKompagniet er en ganske ung virksomhed. Den blev etableret i 2009 og vil ikke kun være den bedste leverandør af fleksibel in-house lagerservice, men også gøre en forskel i forhold til de mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har L’Oréal også kigget på virksomhedens CSR-profil.

- Vi vælger ikke spontant en samarbejdspartner. Vi går efter virksomheder, der følger det samme etiske regelsæt og standarder som L’Oréal. Det er vores måde at gøre forretning på, og sådan skal det være for alle, vi samarbejder med.

- Kvaliteten i opgaveløsningen er vigtig, men vi lægger også afgørende vægt på social ansvarlighed. Jeg ved, at LogistikKompagniet har initiativer, der matcher vores. Derfor er de en Preferred Partner, fordi de lever helt og fuldt op til de strikse procedurer for udvælgelsen, som kommer fra vores hovedkontor, siger Panagiotis Georgopoulos.

-hawin

19/5 2015
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa