GPS-styring af trafiksignaler kan spare mindst 1,3 milliarder kroner

Beregninger efter et forsøg med intelligent lysregulering i Vallensbæk syd for København viser, at danskerne kunne spare 16 millioner – 16.000.000 – timer årligt i bilkø, hvis samme system blev overført til hele landet.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Transportminister Benny Engelbrecht skriver i et svar til Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, at der er tale om et forsøg med styring af et trafiksignalanlæg med GPSdata i realtid.

Forsøget er gennemført i krydset Vallensbæk Torvevej/Park Allé i Vallensbæk Kommune i maj 2019, og evalueringsresultater fra Hermes Traffic viser en reduktion i transporttiden for strækningen på 21 procent og en CO2besparelse på 1,5 ton pr. år.
Opskaleret til hele landet har KMD beregnet en besparelse for trafikanterne på 16 millioner timer i kø og 7.000 ton CO2.

Kan ikke umiddelbart opskaleres
Forsøget er ifølge ministeren gennemført som en del af innovationsprojektet ’Den Regionale Datahub’, som er et initiativ under GATE 21 bestående af Region Hovedstaden og de 10 kommuner langs den kommende Letbane i Ring 3.

- Det er uvist om der er gennemført andre tiltag end indførelse af GPS-baseret styring af programskiftet. Andre tiltag kan eventuelt også bidrage til forbedringen, og dermed er det svært at vurdere den specifikke effekt af den nye styring med GPS-data, oplyser Benny Engelbrecht.

Han mener derfor, at resultaterne fra specifikke kryds ikke umiddelbart kan opskaleres til hele landet uden en hvis usikkerhed, da forudsætningerne for de enkelte kryds er forskellige, de har forskellig driftsstatus og forskellig styring.

GPS-data fra bilerne styrer programmeringen
Forsøget i Vallensbæk går ud på at bruge GPS-data fra bilerne til at styre, hvornår trafiksignalanlægget skal skifte program.
Konkret måles der på hastigheden på nogle strækninger, der leder frem mod krydset. Når hastigheden falder til et bestemt niveau, aktiveres et passende program med mere grøntid for den belastede retning:

- Anvendelse af GPS-data til styring er ret ny, men har dog været i drift i Københavns Kommune et par år og findes flere steder i udlandet. Fordelene ved at anvende GPS-data er, at intet fysisk vejudstyr skal vedligeholdes, at hastigheder måles over en strækning frem for i et punkt samt mulighed for at justere længden og placeringen af de strækninger, der måles på, lyder det fra transportministeren.

Stadig få biler med GPS-data
Ulempen er dog, at dækningen med køretøjer, der leverer GPS-data, stadig er relativt lav (1-4 procent), men dog i vækst. Der skal derfor være en vis trafikmængde, før der opnås målinger nok til at disse GPSdata kan anvendes til styring af programskiftet.

Der er omkostninger forbundet med køb af GPS-data samt rådighed over et centralsystem og etablering af kommunikation til trafiksignalanlæggene.

Vejdirektoratet er gået sammen med Vallensbæk Kommune for at undersøgepotentialet ved anvendelse af GPS-data yderligere, og her undersøges en udvidelse af forsøget på Vallensbæk Torvevej, så det omfatter rampeanlægget ved Holbækmotorvejen.
Særligt er Vejdirektoratet interesseret i at undersøge om systemet kan forbedre afviklingen ved eksempelvis uheld og andre ’ikke planlagte hændelser’.

Besparelse på 1,3 milliarder kroner
I Vejdirektoratets publikation ’Bedre trafiksignaler’ fra 2012, er konsekvensen ved mangelfuld trafikstyring og fejl på for eksempel sensorer opgjort for ét trafiksignalanlæg. Opsummeres dette til landets daværende cirka 2800 trafiksignalanlæg, viste det et optimeringspotentiale med en samlet årlig besparelse på 1,3 milliarder kroner. Beløbet fremkom ved syv millioner sparede køretøjstimer og 16 millioner liter brændstof.

- Med de efterfølgende års øgede trafikvækst, vurderes det, at potentialet på de 1,3 mia. kr. er steget yderligere. Langt størstedelen af landets trafiksignaler er placeret på det kommunale vejnet, og det er derfor kommunerne, der har vejbestyrelsesansvaret for de dertil hørende trafiksignaler. I forhold til et forslag om at udbrede et kommunalt forsøg til hele landet er det i udgangspunktet vigtigt netop at være opmærksom på, at det på kommunevejnettet er den enkelte kommune, der som vejmyndighed er ansvarlig for udvikling og vedligehold af vejnettet, slutter Benny Engelbrecht