Anuga FoodTec 2024 har fokus på intralogistik

Anuga FoodTec 2024 har fokus på intralogistik

Messen for leverandører, producenter og aktører i fødevareindustrien, Anuga FoodTec, stiller skarpt på intralogistik og de nye automatiske teknologier, der effektiviserer den interne vareforsyning og skaber helhed mellem lageret og fødevareproduktionen

Intralogistik er et af temaområderne, når Anuga FoodTeck 2024 løber af stablen i Köln fra den 19. til 22. marts 2024.

Dermed sætter messen fokus på de innovative løsninger, der skaber effektive forsyningskæder både i produktionen og mellem lager og produktion.

Omkring 120 udstillere præsenterer innovative løsninger til fuldautomatisk intern vareforsyning i fødevareindustrien på messeområdet.

Herunder virksomheder som Apullma, AZO, Behn+Bates, Dinnissen, Habasit, Kuka og WAM.

Ud over lagertruck, plukløsninger og shuttlesystemer til paller og varetransport bliver også en ny generation af selvkørende robotter præsenteret.

AI har en finger med i spillet
Når det handler om at forbedre det interne materialeflow i fødevareindustrien, er en problemfri overgang fra produktion til distribution et nøgleområde.

Her spiller moderne automatiseringsløsninger og kunstig intelligens (AI) en vigtig rolle.

I samspil med produktionsfaciliteterne kan det nemlig være med til både at udvide og optimere både lager- og produktionskapaciteten.

Det er et tema, som indlæggene på Main Stage Responsibility i hal 9 tager op. Eksempelvis i forbindelse med paneldiskussionen ’Procesoptimering i logistikken’ den 20. marts 2024.

Her kommer indlægsholderne blandt andet ind på automatiske og førerløse transportsystemers rolle for at sikre optimalt vareflow og arealudnyttelse.

Materiellet træffer intelligente beslutninger
Moderne lagerstyringssystemer kontrollerer og administrerer alle lagerets varer, sortimenter og partier samt deres fysiske opbevaringssteder og -enheder.

Integrationen af pick-by-voice-, pick-by-light- og RFID-applikationer og flådestyringssystemer til gaffeltruckflåden er nemt og overkommeligt.

Anuga FoodTec har da også flere showcases på programmet. Her viser udstillerne, hvordan deres hard- og softwareløsninger styrer lagerdriften i fødevareindustrien og kontrollerer optimeringen af arbejdsprocesserne.

Med en høj grad af automatisering i intralogistikløsningerne kan selvlærende AI-systemer optimere og fremskynde alle processer fra modtagelse over lageroverførsel og varepluk til forsendelse.

Fra de simple til de komplekse løsninger
Nye teknologier som 3D-billedbehandling til lokationsbestemmelse gør det muligt for førerløse transportsystemer (AGV) og autonome mobile robotter (AMR) at træffe intelligente navigationsbeslutninger på baggrund af deres omgivelser.

Kameraer genkender og følger naturlige træk i omgivelserne, så maskinerne på dynamisk vis tilpasser sig omgivelserne og kan bestemme den sikreste og mest effektive rute til destinationen.

Skalerbare robotløsninger er på vej frem i den interne vareforsyning. Endvidere kan samarbejdende robotter, de såkaldte cobots, støtte automatiseret varepluk.

Forskellige gribere og selvlærende algoritmer til objektgenkendelse gør dem i stand til at håndtere et bredt spektrum af varer. De kan også identificere og frasortere defekt emballage eller falske produkter.

Det viser, at automatisering af intralogistiske processer kan blive en vigtig faktor for fødevare- og drikkevareproducenters succes.

På Anuga FoodTec bliver det muligt at få et indblik i, hvordan fødevarevirksomhederne kan drage fordel af, at automationsløsninger går fra at spille en understøttende rolle til at indgå i komplekse fuldskalaløsninger.

-hawin

 

 

12/2 2024
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet