Bila A/S etablerer sig i Oslo

Bila A/S etablerer sig i Oslo

Industrien i Norge køber mere og mere dansk automation, og derfor vil Skandinaviens største automationshus at sikre et endnu større nærvær på det norske marked. Til at stå i spidsen har BILA rekrutteret den særdeles erfarne norske automationsekspert, Morten Pedersen

Det er 20 år siden, automationshuset BILA A/S med hovedkontor i Danmark, leverede sin første robot til den norske lakseindustri

Nu får en række automationsinteresserede fabrikker i Norge besøg af Morten Pedersen, Sales Manager Norway, ansat i BILAs nye norske datterselskab. Den norske fremstillingsindustri vælger nemlig i stor stil robot og automationsløsninger fra Danmark, når produktion og logistik skal optimeres.

 
Morten Pedersen har 20 års erfaring fra TINE, Tetra Pak, Arla Foods, DANÆG og AKV Cargrill, og ved om nogen, hvad det vil sige at være produktionschef og stå for at optimere og sikre driften og leverancerne til et globalt marked.

Det får nu Skandinaviens største automationshus, BILA til at etablere en afdeling i Norge, og samtidig ansætter de en stærk norsk automationsekspert. End-Of-Line Sales Manager Morten Pedersen kender på egen krop de udfordringer, industrien møder i hverdagen, da han kommer fra en stilling som COO hos en ægproducent og har arbejdet mere end 30 år i fødevareindustrien.

Uforløst potentiale
Norske producenter af eksempelvis brød, laks og kyllingeprodukter har høstet gevinster, hvad angår både effektivitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø via deres samarbejde med BILA. Automationshusets kundeliste i Norge tæller nemlig blandt andet TINE, Lantmännen, Hav Line, SalMar og Scandi Standard.

-Der ligger stadig et gigantisk urealiseret potentiale i at øge automationsgraden i den norske industri. Analyser ved McKinsey viser, at 63 procent af opgaverne i industrien kan automatiseres. Så der er nok at tage fat på for den norske industri. siger Morten Pedersen.

Mens Danmark og Sverige er hhv. verdens sjette og femte mest automatiserede land, så ligger Norge ligger på plads 40+ på verdenslisten med en forsigtig vækst men fortsat under det globale gennemsnit for robotudbredelse, ifølge 2020-statistikken fra International Federation of Robotics.

-Det er brandærgerligt, når vi tænker på, at automatisering kan bidrage til at løse mange af de udfordringer, som industrien i Norge slås med såsom mangel på kvalificeret arbejdskraft, høje lønomkostninger, lav konkurrenceevne, arbejdsmiljøproblemer og nedslidning med mere, konstaterer Morten Pedersen.

Lantmännen hjemtog produktion med automatisering
Han har iagttaget, at pakkeri og lager mange steder rummer et stort uforløst automationspotentiale.

BILA har bl.a. leveret automationsteknologi til en brødfabrik i Norge. Lantmännen Unibake har øget både sin fleksibiltet og rentabilitet på fabrikken via automatisering med cobots til palletering pakkeri og med selvkørende trucks til palletransport. Det fortæller Øivind Rusvik Facility/Project Manager, Lantmännen Unibake Norway AS:

Cobots og AGV tager meget lidt plads og udgør en omstillingsparathed. Vi kan bruge vores arealer mere fleksibelt, når vi kan blande trafik af AGV, medarbejdere og bemandede trucks. Vi har frigjort 3 årsværk og den samlede automationsinvestering er tjent hjem inden for 3-4 år. Vi har også kunnet hjemtage produktion af brød til det norske marked, så vi dermed sparer transport og miljøbelastning. Samtidig har det øget fabrikkens robusthed at få en højere automationsgrad, så vi er mindre sårbare eksempelvis i tilfælde af epidemier eller andre sygdomsudbrud, siger Øivind Rusvik

-lipe

10/5 2021
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet