Brugte truck – nu også i Ishøj

Brugte truck – nu også i Ishøj

Still har åbnet en ny afdeling i Ishøj i Storkøbenhavn. I afdelingen lægger man vægt på salg af brugte truck, ligesom det er tilfældet i gaffeltruckproducentens afdeling i jyske Løsning. Derudover rummer det over 1000 kvadratmeter store showroom, mødelokaler og muligheder for test af truck i et realistisk set-up

Af Hans Windeløv 

Det var en glad administrerende direktør i Still Danmark, Allan Sølvsten, som kunne foretage indvielsen af Still Danmarks nye brugtafdeling i Ishøj i det storkøbenhavnske område i slutningen af sidste år.  

- Vi har set frem til at komme tættere på kunderne på Sjælland med en fysisk lokalitet og på at kunne servicere dem med et stort udvalg af brugte truck, sagde han i forbindelse med begivenheden.   

Som han kom ind på, har lange leveringstider på nye truck skabt øget behov for brugte truck. Og netop Stills brugte truck er eftertragtede, fordi de er gennemrenoverede på Stills renoveringssite, er omfattet af garanti og altså bliver leveret lynhurtigt. Det har erfaringerne fra truckleverandørens lignende afdeling i Løsning netop vist i løbet af det seneste års tid.  

- Ligesom i den jyske afdeling har vi også her et bredt sortiment af brugte maskiner, som er ’ready-to-go’, i Ishøj. Derudover satser vi også på at kunne vise både eksisterende og kommende kunder mange af de AGV- og AMR-løsninger, som Still producerer. Det er maskiner, som vi leverer stadigt flere af, og som indgår i kundespecifikke applikationer, som vi også kan hjælpe med at designe. Her er der dog tale om fabriksnymaskiner, siger Allan Sølvsten.  

  I showroom’et er det muligt at teste de mange forskellige truck, ligesom man også kan få en nærmere dialog med Stills folk i mødelokalerne.  

Mødelokaler og testområder 
Still har indrettet showroom-faciliteterne med testområder, så man kan afprøve maskinerne i realistiske miljøer. Både hvad de traditionelle el-truck og automatiske løsninger angår.  

- Ud over det stationære set-up har vi også en række mødelokaler på adressen. Konceptet gør det muligt for både logistikcheferne og truckførerne at lægge vejen forbi i forbindelse med, at de vil afprøve vore løsninger, siger Allan Sølvsten. 

Flere af truckleverandørens relationer har da også allerede benyttet sig af mulighederne for både at kunne tage en snak med Stills konsulenter om løsningerne og få dem tjekket ud i testmiljøet.  

 Administrerende direktør i Still Danmark, Allan Sølvsten, og salgschef for brugt og e-commerce hos Still Danmark, Mathias Henningsen,er glade for den nye brugtafdeling i det storkøbenhavnske område.   

- Nogle har behov for at supplere den eksisterende flåde med de brugte maskiner, fordi virksomheden vækster, og der er lang leveringstid på nye maskiner. Dem kan de så erhverve hos os. Uden ventetid. Og både på rental- og korttidslejekontrakter. Andre har behov for en specifik truck, som de mangler til at udføre nogle ganske få operationer i den daglige drift. Her er sliddet minimalt på maskinerne, og derfor kan det måske bedre betale sig at købe end at leje dem. Uanset hvad, har vi med afdelingen og faciliteterne nu også bedre mulighed for at afklare, hvilke behov kunderne har for brugttruck-løsninger i det sjællandske, siger Mathias Henningsen, som er salgschef for brugt og e-commerce hos Still Danmark, og som står i spidsen for afdelingerne i både Ishøj og Løsning.  

13/3 2023
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden