Danmark skal i front i robotfremmarchen

Danmark skal i front i robotfremmarchen

En ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at Danmark lige nu ligger på en 12. plads i forholdet mellem forskning og patenter, når det kommer til intelligent og autonom robotteknologi. Nyt robotlab skal fremme udviklingen og implementeringen af intelligente robotter i Danmark

Det er afgørende for danske virksomheder at være med i fronten, når det kommer til teknologi, især intelligente og autonome robotter. Lige nu ligger Danmark kun på en 12. plads, når man kigger på antal patenter i forhold til antal forskningspublicering, selvom alt tyder på, at den globale udvikling inden for intelligente og autonome robotter er eksplosiv.

Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, som viser, at mens Japan skaber næsten otte patenter per publiceret forskningsartikel, så skaber Danmark kun ét patent for hver anden.

- Undersøgelsen viser ydermere, at et større fokus på robotteknologi fortsat vil kunne medvirke til en øget produktivitet og konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling og derfor er en nødvendighed, fortæller Stig Yding Sørensen, der er seniorkonsulent i center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut.

Den nye rapport fra Teknologisk Institut bygger på globale patentdatabaser og bibliometriske analyser af forskningslitteratur fra hele verden.

Danmark kommer efter det 
Intelligente og autonome robotter er f.eks logistikrobotten, der får at vide at den skal køre fra A til B, derefter selv planlægger ruten og følger den mens den på egen hånd kører uden om forhindringer. Eller dronen der er i stand til selv at lette, flyve og aflevere en pakke på en boreplatform alt imens den selv korrigerer for vind- og vejrforhold og undgår forhindringer.


Selvom tallene viser, at Danmark indtil nu ikke er med helt fremme, når det kommer til at patentere intelligent og autonom robotteknologi, er danskerne i den grad med, når det kommer til udvikling, og dermed i fuld gang med at gøre sig gældende i fremtiden.

De nye tal viser nemlig, at aktiviteterne inden for intelligent og autonom robotteknologi er stigende og har været det de seneste 20 år. Især inden for de seneste fem år er der i større omfang blevet registreret patenter på området. Men udviklingen kan accelereres påpeger centerchef Kurt Nielsen.

- Der kommer til at være fart på nu. Det kan både betyde nye arbejdspladser i robotbranchen, men det kan også betyde, at vi kan fastholde noget produktion og udvikling i Danmark, fortæller Kurt Nielsen og tilføjer:

- VI har simpelthen ikke råd til at lade være med at udvikle på de her robotter – uanset om det er for øget konkurrenceevne, imødekomme mangel på arbejdskraft eller den grønne omstilling.

Et laboratorium med robotter med muligheder
Derfor ser Kurt Nielsen frem til fremtidige samarbejder med danske robot-aktører i det nye Autonomous Robotics Lab, som Teknologisk Institut åbnede torsdag den 26. august til ROBOTBRAG 2021. Autonomous Robotics Lab skal blandt andet hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af disse intelligente, autonome robotter, som kan arbejde uden for de normalt beskyttede produktionsmiljøer.

- Åbningen af Autonomous Robotics Lab kommer til at få en betydning for de enkelte virksomheder. Det kommer blandt andet til at betyde, at robotterne kan være mere selvkørende og selvstændige i nogle af de beslutninger, som de tager, og dermed løse nogle opgaver, som vi ikke tidligere har kunnet løse med robotter, siger Kurt Nielsen.

Det nye robotlab blev åbnet til ROBOTBRAG 2021, som blev afviklet over to dage. Her deltog mere end 3.000 mennesker.

-lipe

10/9 2021
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker