Danske flowbot ONE på vej ud i verden

Danske flowbot ONE på vej ud i verden

Robotvirksomheden Flow Robotics, der udvikler og producerer robotter til laboratorier, indleder nu et samarbejde med VWR International A/S. Det sender pipetteringsrobotten på verdensmarkedet

VWR International A/S er global leverandør af udstyr og teknologi til life science selskaber og forskningslaboratorier.

Robotten flowbot ONE blev lanceret ved årsskiftet og har siden fået stor opmærksomhed for sin innovative teknologi og sit brugervenlige design. Allerede nu står robotten og pipetterer i adskillige typer laboratorier hos virksomheder i Storkøbenhavn. Også laborantstuderende på uddannelser i København og i Odense bliver undervist i brugen af robotten.

Med den nye aftale forventer Flow Robotics at kunne installere flowbot ONE og servicere kunder endnu bedre end hidtil i resten af Danmark, fra starten af 2020 også i de nordiske lande og på længere sigt globalt.

- Det glæder mig at vi med dette samarbejde nu kan være tættere på vores kunder i et marked med stigende interesse for automatiseringsmuligheder, siger Annika Isaksson, direktør i Flow Robotics.

Hun fortsætter:

- Det er vigtigt for Flow Robotics at være der, hvor behovet for at lette belastende arbejdsopgaver er. Lige nu ser vi en stor og stigende interesse for vores produkt i både Danmark og dele af udlandet, og derfor er det rigtig godt at VWR International A/S kan bistå os i opgaven med at nå ud til kunderne.

For VWR International A/S er det nye samarbejde med den danske robotvirksomhed netop noget som åbner op for nogle spændende opgaver.
- Det er en nyskabende robot som Flow Robotics har udviklet, og vi glæder os til at komme i gang med at formidle produktet til vores kundeskare. Det er et samarbejde, som vi forventer os meget af, fortæller Kirsten Gram, administrerende direktør i VWR International A/S.

Fakta om Flow Robotics
Virksomheden udvikler og fremstiller fleksible, brugervenlige væskehåndteringsrobotter til automatisering af laboratorieopgaver. Robotterne udfører de ensidigt gentagne, tidskrævende og opslidende manuelle pipetteringsopgaver, giver konsistente resultater og frigør personalets tid til endnu mere videnskab.

Brugervenlighed er livsnerven for Flow Robotics. Da robotterne styres ved hjælp af en internetbrowser, kræves der ingen programinstallering. Der er heller ikke brug for programmeringsekspertise hos dem, som bruger robotten. Ved hjælp af patenteret teknologi kombineres livevideo fra robotten med en grafisk brugergrænseflade for at gøre protokolspecifikationerne intuitive og nemme at sætte op for alle.
I Flow Robotics' bestyrelse sidder blandt andet Thomas Nagy, tidligere Executive Vice President for Novozymes og Niels Bo Theilgaard, tidligere IT direktør for Bang & Olufsen.

Flow Robotics A/S er en dansk spin-off virksomhed fra IT Universitetet i København. Virksomheden blev grundlagt i december 2015 af professor og Universal Robot-medstifter Kasper Støy og adjunkt Andres Faiña, oprindeligt fra University of A Coruña i Spanien.Begge er ansat på IT-Universitetet i København.
Flow Robotics A/S er baseret i København og har ti ansatte.

-lipe

5/9 2019
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet