ncnielsen
ncnielsen

 

De første 10 medbringertrucks leveret fra SAWO

De første 10 medbringertrucks leveret fra SAWO

Ud af en ordre på 25 nye medbringertrucks, har SAWO i Nørresundby netop klargjort og leveret de første 10 stk. MOFFETT M5 25.3P NX til C.M. Transport A/S

MOFFETT M5 NX er specialisten til mellem- og tunge opgaver med et ekstremt effektivt effekt/vægt-forhold.

Med en løfteevne op til 2.500 kg, mestrer M5 NX med lethed hurtig og sikkertransport af gods både i ujævnt terræn og de mest trange pladsforhold som snævre områder i lagerbygninger, rundt i trafikken eller i ufremkommelige miljøer. Og så kan trucken på under et minut læsses bag på lastbilen.

MOFFETT har en udskydelig mast med saks, og duplex masten har en løftehøjde på 3.660 mm. Der er træk på alle hjul og en Lift-assistent, som giver en ekstra sikkerhed for, at trucken ikke tipper med gaflerne
kørt ud ved tung last.

Kunden, C.M. Transport A/S arbejder med vejgodstransport af mange forskellige typer, og ser derfor medbringertrucken som et meget værdifuldt værktøj for chaufførene.

-lipe

Læs mere om truck & intern transport

25/10 2021