DIRA Automatiseringsprisen 2020 uddeles på AutomatikmessenVinderne af DIRA Automatiseringsprisen 2018, LINAK, i selskab med adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Foto: MCH/Lars Møller

DIRA Automatiseringsprisen 2020 uddeles på Automatikmessen

Landets bedste inden for automatisering hædres på tirsdag den 8. september, når DIRA Automatiseringsprisen 2020 uddeles på Automatik-messen i Brøndby Hallen. Welltec, VOLA og Juliana Drivhuse er årets nominerede

Automationsbranchens pionerer hyldes, når Automatik-messen 8.-10. september inviterer inden for i Brøndby Hallen til tre dage med robotter og automatisering på programmet.

På åbningsdagen uddeles DIRA Automatiseringsprisen 2020, som er en hæder til en virksomhed, som har en god automatiseringshistorie. Prisen uddeles hvert år til en virksomhed, som har skabt en unik løsning eller proces baseret på robotteknologi og relateret automatisering.

Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen tager sig af prisuddelingen i Brøndby.

Ved dette års prisuddeling vil de nominerede virksomheder, Welltec, VOLA og Juliana Drivhuse, præsentere deres automatiseringsløsninger til en åbningskonference, hvorefter vinderen bliver kåret.

De nominerede projekter
Welltec, som vandt DIRA Automatiseringsprisen i 2016, er denne gang nomineret for en helt unik robotsvejseløsning til produktion af udstyr til energisektoren.

En anden tidligere vinder af DIRA Automatiseringsprisen er VOLA, som med deres installation af en flåde af ni mobile robotter har sat fokus på fleksibilitet og hurtig omstilling af produktflowet.

Endeligt er Juliana Drivhuse i Odense nomineret for at have planlagt og implementeret en avanceret robotcelle, der forener lagerautomater med avanceret visionteknologi i en fuldautomatisk pakkeløsning af delelementer til drivhuse.

Vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2020 udvælges af en jury, der repræsenterer forskningsinstitutioner, presse, interesseorganisationer samt industrien. Juryen består i år af Ole Madsen fra Aalborg Universitet, Laurids Hovgaard fra Ingeniøren, Nigel Edmondson fra MADE, Dorte Martinsen fra BM Silo og forrige års vinder Tina Beith Christensen fra Aalborg Universitetshospital.

-lipe

 

2/9 2020
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden