Egatec tilbyder nyt forretningskoncept indenfor automation

Egatec tilbyder nyt forretningskoncept indenfor automation

Virksomheden satser på 'pay-per-use', og har netop indgået den første aftale med hudplejeproducenten Australian Bodycare om levering af automatisk pakkeudstyr, hvor der kun skal betales efter forbrug

Fremover kan virksomhedens kunder gratis få leveret, installeret og indkørt automatiske pakke-og palleteringsrobotter frem for at købe dem. Det oplyser Egatec´s direktør Mads Nychel om det nye 'Pay-as-you-pack' koncept, som han tror vi vil se mere af i fremtiden.
Det er et nyt koncept, som Egatec har lanceret, og nu er første ordre i hus.

Baggrunden er et ønske om at udvikle en model, der gør det fordelagtigt for små og mellemstore virksomheder at investere i automation uden de store økonomiske bindinger.

- Køb af en maskine er en stor investering. Med denne løsning har kunden ingen likviditetsbinding, risiko eller driftsomkostninger, men kun skal betale efter, hvad de forbruger. Det er økonomisk fleksibilitet, som vil åbne muligheder for SMV-segmentet til at investere i automation, fortæller Mads Nychel.

Ny pakkelinje og bedre arbejdsmiljø
For Australian Bodycare har det nye forretningskoncept gjort det attraktivt at investere i en ny automatiseret pakkelinje, der både skal øge kapaciteten og forbedrer arbejdsmiljøet. Netop frigørelsen af likviditet er et vigtigt element for Australian Bodycare. Medejer Esben Kristoffersen fra Australian Bodycare udtaler:

- Vi er i en kraftig vækstfase, og vi investerer meget for at få vores brand markeret hos forbrugerne. I denne fase har vi derfor brug for ikke at binde unødvendig likviditet i større anlæg, og derfor er \'pay-as-you-pack modellen en attraktiv løsning for os. Desuden tiltalte Egatec’s full service koncept os, da vi ikke har operatører med automationsmæssig baggrund, og derfor er det vigtigt, at vi kan få den nødvendige service og support for at sikre driften af linjen.


Pakkerobotten EGApacker skal sammen med en toplukker både rejse, pakke og forsegle kasser med store og små æsker, som Australian Bodycare´s hår- og hudplejeprodukter findes i.
Den fynske virksomhed, hvis hovedkontor og produktion er placeret i Vissenbjerg, sælger sine produkter i dag på 15 markeder. I Danmark forhandles produkterne gennem Matas og nogle af landets apoteker samt en række online butikker. Australian Bodycare har siden 1992 været førende inden for problemløsende hudplejeprodukter, der er baseret på den naturlige ingrediens tea tree oil, som udvindes fra bladene på et australsk træ.

Fuld sikkerhed for kunden
'Pay-as-you-pack' er baseret på en klik-model. Kunden betaler kun for det antal kasser, der pakkes. Der er ingen udbetaling og ingen investering. Egatec står for produktion, levering og installation af anlægget, så betalingen træder først i kraft når maskinen er implementeret. Dermed får kunden allerede besparelsen fra dag 1.
Modellen bygger på et all-inclusive koncept med en komplet serviceaftale, der inkluderer vedligehold, reparationer og reservedele – alt det, der skal til for en driftssikker produktion. En del af konceptet er et online dataindsamlingsmodul, som overvåger og giver et overblik over produktionen, bl.a. antallet af producerede kasser.

- Vi har al ansvar for at maskinen kører. For kunden betyder det, at der er fuld sikkerhed for at maskinerne er driftssikre og producerer det, de skal, siger Mads Nychel.

Det nye, servicebaserede forretningskoncept kan opleves på Automationsdag’19, fredag den 7.juni kl. 10-14 hos Egatec i Odense.

-lipe

18/3 2019
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart