Emballagevirksomhed vil skabe fælles nordisk retursystem for plastpaller

Emballagevirksomhed vil skabe fælles nordisk retursystem for plastpaller

Smart Retur styrker sin position i Danmark og tager næste skridt med lancering i Finland. Udvidelsen skal fuldende den nordiske tilstedeværelse og bane vejen et samarbejde, der skal sikre effektiv og bæredygtig pallelogistik på tværs af landegrænserne

Den skandinaviske emballagevirksomhed Smart Retur, der specialiserer sig i effektiv og miljørigtig pallelogistik, har opbygget en markedslederposition i Danmark, Norge og Sverige.

Udvidelsen i Finland udgør næste led i planerne for det nordiske marked: Returlogistik med en plastlastebærer, der skal sikre et smidigt logistik-flow på tværs af grænser.

– Vi ser et enormt potentiale for forbedring i den måde, pallelogistik håndteres på tværs af grænserne i dag. Da der ikke eksisteret et fælles system for håndtering af paller i Norden, bruger producenter, distributører og leverandører forskellige palletyper, hvilket skaber unødvendig kompleksitet og ineffektivitet, siger Henrik Skøtt, administrerende direktør hos Smart Retur Danmark.

 Henrik Skøtt, administrerende direktør hos Smart Retur Danmark.

Han uddyber:

– Nu er vi nået til et punkt, hvor vi har mulighed for at gøre en reel forskel. Vi er klar til at tage næste skridt mod en fælles plastpalleløsning, der kan forene aktørerne og skabe et langt mere strømlinet, bæredygtigt og økonomisk fordelagtigt logistisk flow i hele Norden.

En gevinst for konkurrenceevnen
I Sverige og Norge er plastpallerne allerede i cirkulation hos de største aktører. Det er Svensk Retursystem (SRS) og Norske Lastbærer Pool (NLP), der har investeret i plastpallemodellen og logistiksystemet bag pallerne, hvor op mod 60 procent af pallerne i omløb er plast, fortæller Smart Retur.

Det betyder samtidig, at distributører som Coop og ICA specialdesigner højlagre specifikt til at håndtere plastpallerne, hvilket er med til at udfase træpallerne i Norge og Sverige.

– Vi ser, at de norske og svenske producenter og distributører er store fortalere for en fælles løsning. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis vi kan etablere en nordisk standard, vil det øge konkurrenceevnen, ikke mindst for de danske producenter, der vil få langt nemmere adgang til de nordiske markeder, siger Henrik Skøtt.

Han bliver bakket op af NLP, der fastslår, at størstedelen af de træpaller, der stadig er i omløb i Norge, kommer fra udlandet. Derfor vil andelen af plastpaller automatisk stige, når systemet i resten af Norden er fuldt udviklet.

– Vi har 15 års erfaring med plastpaller, som er langt mere rentable, bæredygtige og effektive end træpaller. Nogle af de plastpaller, vi lancerede i 2010, er stadig i brug, og det viser sig, at levetiden på plast er længere end de 10 år, vi oprindeligt havde antaget, siger Kjell Ove Hansen, Logistikchef hos NLP.

En fælles løsning er attraktiv
Med flere af de store distributører i Norden om bord, står Smart Retur klar til at invitere leverandører til at opleve pallernes fordele: Nem rengøring og vedligeholdelse, pallernes lette håndterbarhed er at pallernes ensartethed gør dem ideelle til automatiserede højlagre.

– Vi har allerede set, at systemet fungerer i Norge og Sverige. Derfor er en central del af strategien at inspirere leverandører til at teste pallerne og integrere dem i deres logistik. Der er ingen tvivl om, at det ikke kun vil gavne logistikken, men også sikre en effektiv, rentabel og mere bæredygtig pallelogistik, siger Henrik Skøtt.

-lipe

20/5 2025
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck