Eneforhandling og ny afdeling på Sjælland

Eneforhandling og ny afdeling på Sjælland

Der er fart på hos JLM teknik i Hobro, der netop er blevet eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, og som nu også åbner en ny afdeling på Sjælland

JLM teknik, der i dag beskæftiger 25 medarbejdere, leverer og fremstiller løfte- og håndteringsudstyr til alle brancher i industrien. Ét af produkterne på hylderne er Vaculex vakuumløfter. Et efterspurgt kvalitetsprodukt, som JLM teknik nu har fået eneforhandlingen af.

- Der har hidtil været andre forhandlere, men Vaculex har besluttet, at vi skal være ene om at forhandle produktet i Danmark, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af. Det er en stor tillidserklæring til os, lyder det fra Jan Bryld, direktør hos JLM teknik. 

Han forklarer at der er flere årsager til at JLM teknik har fået eneforhandlingen.

- Vi har solgt produktet i 25 år, og har altid haft rigtig stor fokus på produktet, som kombinerer en meget højt kvalitet med en konkurrencedygtig pris. Det har altid været et produkt, vi har prioriteret meget højt, og som vi derfor også har solgt godt af.

- Det har også betydet, at vi har oparbejdet en stor faglig viden og derfor kan tilbyde individuel og grundig rådgivning med det formål at tilpasse produktet i nogle skræddersyede løsninger til den enkelte virksomhed. Det sætter kunderne pris på, og det har betydet, at efterspørgslen på produktet de seneste år er steget markant hos os.  

- En anden væsentlig årsag, er at Vaculex fungerer optimalt sammen med vores letløbende aluminiumskraner, hvilket er en kæmpe fordel for kunderne.

- Endelig skal det også nævnes, at vi er blevet meget synlige i markedet og har øget vores serviceafdeling betragteligt, ligesom vi er lagerførende med stort set alle reservedele og produkter fra Vaculex, forklarer Jan Bryld.

Ny afdeling på Sjælland

Samtidig med JLM tekniks udnævnelse til eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, har Hobro-virksomheden også valgt at åbne en afdeling på Sjælland. 

- Vi har de seneste år oplevet en markant stigning i efterspørgslen på vores produkter på Sjælland. Især Vaculex-produkter og vores letløbende aluminiumskraner.

- Vi har en servicemontør kørende kun på Sjælland og etableret et lager i Slagelse, hvilket gør det muligt at hente både produkter og reservedele, så levering og reparation kan udføres lynhurtigt.

- Det giver os muligheden for at servicere vores sjællandske kunder endnu bedre, og efter al sandsynlig er det blot starten på opbygningen af en større sjællandsk afdeling, forklarer Jan Bryld.

-hawin

13/6 2016
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet