Ergonomi og sikkerhed er i orden
Rocla udvider den populære Rapid serie med nye plukketruck til pluk fra 2. niveau, som især er velegnet til brug i plukkelagre og logistikcentre
Rapid-seriens design har fokuseret på føreren, og der er lagt stor vægt på brugervenlighed og sikkerhed i de nye modeller.
Roclas plukketruckserie Rapid inkluderer ud over basismodellen fem nye modeller til forskellige brugerbehov.
Den første tilføjelse til Rapid-familien er en model med førerplatform, der kan hæves, hvilket giver sikkert og ergonomisk pluk i helt op til 2300 mm højde.
Den anden tilføjelse er en model med gafler, der kan hæve lasten op til 800 mm, hvilket giver en ergonomisk arbejdsstilling og letter førerens arbejde.
Sidste tilføjelse er en model med sakseløft, som kan håndtere løft af flere paller eller bure på op til 2000 kg takket være den stærke gaffelkonstruktion.
Funktionerne kan kombineres, så plukketrucken passer specifikt til kundens behov.
Med hænderne fulde
Rapid-serien er en utrolig brugervenlig plukketruck, hvor hver eneste detalje er designet med henblik på at gøre arbejdet hurtigere, nemmere og mere ergonomisk.
Rattet hæves med platformen for ekstra komfort og sikkerhed. Både platform og gafler kan hæves under kørsel, og platformen kan styres via fodbetjente pedaler, så førerne har mulighed for at betjene platformen, selv mens de har hænderne fulde - alt sammen funktioner, der er med til at spare tid og giver en hurtigere plukkecyklus.
Markedets største førerplatform med afrundede hjørner betyder at føreren kan gå tværs gennem trucken uden at skulle dreje kroppen - selv med varer i hænderne. Den lave trinhøjde gør ind- og udstigning nem og reducerer risikoen for at snuble.
Multifunktionsrattet sikrer en god arbejdsstilling for førere i forskellige størrelser, og føreridentifikation i hele platformen gør det muligt at køre i forskellige stillinger. De intelligente løsninger er med til at forbedre plukkeflowet og produktiviteten med op til 20 % - og bringer dermed kundernes effektivitet til nye højder.
-hawin