Grænseløs service fra N.C. Nielsen

Grænseløs service fra N.C. Nielsen

24-timers landsdækkende service og garanti for hjælp indenfor maksimalt to timer i dagtimerne er en del af virksomhedens nye servicekoncept

N.C. Nielsen har netop lanceret servicekonceptet 'Service uden grænser', og med nyheden vil den kendte Balling-virksomhed flytte grænserne yderligere for god kundeservice. Konceptet er en ny måde at tænke service på, og har krævet organisatoriske ændringer med et anderledes tankesæt hos alle medarbejdere.

'Service uden grænser' er et stærkt løfte til N.C. Nielsens kunder. De kan fremover trække på 98 servicemontører fordelt over hele Danmark, 24-timers landsdækkende service, garanti for hjælp indenfor maksimalt to timer i dagtimerne og fire timer om natten eller i weekenderne. Derudover indebærer konceptet en række skræddersyede løsninger til den enkelte virksomhed.

Synlig service
Med 'Service uden grænser' har N.C. Nielsen i højere grad synliggjort sin kundeservice. Konceptet er vokset frem af en intern indsats, hvor det har været naturligt at både reservedels-center, serviceafdelingen og de mange servicemontører i marken arbejder tæt sammen omkring hver eneste serviceopgave:

– Vi har forenklet alle processer og tager den korteste vej til kunden. Service fra N.C. Nielsen skal opleves enkelt, bekvemt og ukompliceret. Tiden spiller en meget stor rolle, og vi har gearet vores organisation til at reagere lynhurtigt på alle serviceopgaver. Vi bruger alle teknologiske hjælpe-midler til serviceindsatsen, men for kunden er det også vigtigt at opleve mennesket bag servicen, pointerer service- og reservedelschef Ole H. Pirchert fra N.C. Nielsen.

Human touch
Den personlige relation mellem servicemontør og kunde er helt afgørende for den oplevede merværdi.
Servicemontørerne er ambassadører for N.C. Nielsen, ansigtet udadtil og den velkendte fagperson, der løser opgaven hurtigt, effektivt og med mindst mulig spildtid. Servicekonceptet bygger således på nærhedsprincippet:

– Den personlige kontakt er afgørende. Vores servicemontører opbygger ofte langvarige relationer til vores kunder. Derfor er den enkelte servicemontør den primære kontaktperson, der udleverer sit visitkort og har sit personlige telefonnummer på servicebilen. Vi sikrer os, at vores kunder oplever en nærværende tilgang og at vores servicemontører hurtigt får overblik over situationen og klarer et 'first fix' med maksimal oppetid til følge, forklarer Ole H. Pirchert.  

Hos N.C. Nielsen er der fuld gennemsigtighed i kundeservicen. Der bliver holdt et vågent øje med alle
serviceaftaler, servicebilernes kørsel rundt om i landet, servicegrader mv. og kunderne kan tilmed selv gå ind på en kundeportal for at finde et hav af informationer omkring den leverede service – uanset om denne foregår i Danmark, i resten af Skandinavien eller ude i Europa.

-lipe

10/10 2017
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden