Højere effektivitet med robotter i moduler

Højere effektivitet med robotter i moduler

Teknologisk Institut vil i en ny resultatkontrakt bane vejen for, at automationsudstyr og robotter udvikles i moduler, så de bliver billigere, nemmere at bruge og mere fleksible. Målgruppen er både SMV'erne og de større virksomheder

Den danske fremstillingsindustri er drevet af kortere produktlevetid, og forbrugerne efterspørger mere unikke produkter, som stiller større krav til fleksibilitet og nem omstilling. For at robotter og automationsudstyr kan blive fast inventar i virksomhedernes værktøjskasser, kræver det, at udstyret kan genanvendes til andre, nye produkter. Det behov kan løses med modulbaseret automationsudstyr.

Resultatkontrakten Robot- og Automations-Moduler og Services (RAMS) vil gennem standardiserede moduler arbejde på at skabe en mere smidig produktion, hvor robotter og automationsudstyr kan udnyttes til at håndtere helt forskellige processer og produkter.

Den endelige målgruppe for arbejdet er fremstillingsvirksomhederne, både de større og SMV-segmentet, der ikke blot har behov for et mere agilt produktionsapparat, men i lige så høj grad større viden om, hvordan man ved en modulbaseret tilgang kan automatisere sig til en agil produktion. Fremstillingsvirksomhederne er direkte understøttet af en gruppe af ca. 50 systemintegratorer, der typisk har stor erfaring med at levere turn-key- og specialløsninger.

- Med en modulbaseret tilgang kan man nå tættere på plug-and-produce, som indebærer, at slutbrugere i fremstillingsindustrien kan have udbytte af at købe generaliserede robotter i moduler, der bl.a. kan anvende cloud services til planlægning, og sætte dem direkte ind i produktionen med et begrænset behov for ekstern ekspertise eller assistance, siger Mikkel Rath Hansen, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

RAMS skal støtte veletablerede og nye systemintegratorer til at udvikle mere modulære robotløsninger. Herudover skal fremstillingsindustrien uddannes og opkvalificeres med den nødvendige viden og knowhow ift. at få optimal udnyttelse af de nye løsninger og investeringer.

Integration af robotter kræver specialistviden
Selv om robotteknologi er blevet mere tilgængelig de seneste år, findes der rigtig mange processer, der ikke er automatiserede, eller som kræver høj specialistviden, fortæller Mikkel Rath Hansen.

- Det stiller nye krav til produktionsudstyret, som hurtigt skal kunne omstilles, for at kunne imødekomme vore dages markedsbehov for f.eks. hurtig sætte nye automationsløsninger i drift, til automatisering af mindre stykserier og håndtering af højere variation i produkterne, siger han og tilføjer:

- Den modulbaserede tilgang sikrer en høj fleksibilitet og reducerer dermed virksomhedernes risici forbundet med at lave robotinvesteringer.

Resultatkontrakten Robot- og Automations-Moduler og Services (RAMS) er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Der er afsat et budget på lidt over 2,7 millioner kroner både i år og næste år til arbejdet med resultatkontrakten.

-lipe

 

26/8 2019
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker