Hyr en MiR

Hyr en MiR

Mobile Industrial Robots tilbyder nu leasing af robotter med ny finansieringsmodel. Ordningen kan give flere virksomheder mulighed for at have logistikrobotter til månedlig ydelse

Danske Mobile Industrial Robots tilbyder nu en ny finansieringsmodel, kaldet MiR Finance. Virksomheder kan gennem ordningen lease robotter i stedet for at købe.

Denne type ydelse, der også betegnes som 'robots as a service' giver alle firmaer - små som store - mulighed for at implementere robot-løsninger uden at det kræver stor kapital. Det vil sige, at selv mindre virksomheder kan komme med på automatiseringstoget for en lav månedlig ydelse.

- Mens salget af vores mobile robotter fortsat vokser verden over, er tendensen, at både de store multinationale og mindre virksomheder ofte foretrækker at lease deres logistik-udstyr frem for at skulle lave en stor forudgående investering, siger Thomas Visti, CEO, MiR. Han fortsætter:

- Ved at tilbyde leasing, rykker vi vores robotter til at være en operationel udgift frem for en egentlig investering, hvilket giver vores kunder mulighed for at komme hurtigt i gang med at høste de fordele, mobile robotter tilbyder - nemlig at automatisere monotone arbejdsopgaver.

Den månedlige leasing-pris afhænger naturligvis af, hvilken type robot og længden af leasing-perioden. Men et simpelt regnestykke viser, at det koster omkring 27 kr. i timen eller 4300 kr. om måneden at lease en MiR100 robot. En meget attraktiv måde at investere i mobile robotter på.

Fleksible vilkår og vedligehold er inkluderet
Med MiR Finance samarbejder MiRs distributørnetværk med et tredjeparts leasingselskab for at levere aftaler til kunderne med fleksible leasing-vilkår. MiRs forhandlere har altid været ansvarlige for support, service og vedligehold, og det vil de fortsat være. På den måde vil MiRs kunder ikke opleve de store forandringer bortset fra, at de nu har en alternativ betalingsmetode for deres robotter.

MiR træder ind på et voksende marked for leasing af robotter
Det anerkendte, strategiske rådgivningsfirma ABI Research estimerede sidste år, at andelen af robotter i RaaS programmer vil vokse fra 4.442 robotter i 2016 til 1,3 mio. i 2026.

- Robot as a service (RaaS) hjælper med til at bringe automation til nye markeder, der måske ikke ville være i stand til at investere i denne teknologi på andre måder, siger John Santagate, Research Director for Commercial Service Robotics ved IDC, og uddyber:

- Denne model hjælper virksomheder til at reducere risikoen ved at implementere robotter, og derfor ser vi RaaS som et hovedelement i den nuværende stigning af robotter i markedet. Dermed passer MiR Finance ind i et voksende marked, der hjælper mindre kapitalstærke aktører med at komme med på vognen.

-lipe

14/6 2019
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker