IFOY Award styrker deltagerfeltetDer er flere priser at kæmpe om ved næste års IFOY Award. Antallet af kategorier er nemlig steget fra fem til otte.

IFOY Award styrker deltagerfeltet

Med tre nye kategorier er der i alt otte priser i spil, når IFOY Award 2016 bliver uddelt næste år. Det øger mulighederne for at blive nomineret. Der er netop åbnet op for tilmeldinger

Producenter af gaffeltruck og leverandører af systemløsninger til intern transport kan godt kridte skoene. Det er nemlig tid til at starte nedtællingen til uddelingen af ’Intralogistikkens Oscar’, IFOY Award 2016.

Fra august måned og frem til den 6. november kan producenter og leverandører registrere de løsninger, de vil deltage med i konkurrencen. I år er antallet af kategorier udvidet fra fem til otte, hvilket giver gode muligheder for at blive nomineret til kapløbet om de eftertragtede priser.

- I år bliver det mere spændende end nogensinde, og deltagerne, som bliver nomineret i kategorierne, er virkelig blandt de innovative ledere, siger Anita Würmser, som er formand for juryen i IFOY-organisationen.

’Warehousetruck’ delt i to

De to traditionelle gaffeltruckkategorier ’modvægttruck op til 3,5 tons’ og ’over 3,51 tons’ bliver nu fulgt op af kategorien, ’Special Vehicle’, som er for specialtruck, containertruck, medbringertruck eller gaffeltruck til tung last med kapacitet over otte tons.

Kategorien for ’warehousetruck’ er blevet delt i to, hvor ’lavtløftende warehouse truck’, der løfter op til første hylde niveau, og ’højtløftende warehouse truck’, der løfter fra andet hyldeniveau og op, udgør feltet. Derudover er shuttlekøretøjer indlemmet i kategorien ’automated guided vehicle (AGV)’.

Kategorien ’intralogistik-løsninger’ fokuserer ikke på køretøjer, men på ekspertise med henblik på planlægning og implementering af lagersystemer.

Konkurrencen er åben for succesfuldt implementerede integrerede lagerkoncepter eller interne transportsystemer eller softwareløsninger, så som WMS-løsninger, logistiksoftware, gaffeltrucksystemer, truckføreassistenter eller flådemanagementsystemer.

Alle løsninger skal dog være tilgængelige i en kontekst af en specifik løsning.

’Special of the Year’

’Special of the Year’ er en anden ny kategori. Den omhandler helt enestående tekniske detaljer eller komponenter, som på helt tydelig vis minimerer omkostninger, øger bæredygtigheden eller forbedrer de fysiske eller psykologiske betingelser for brugeren.

Konkurrencen er åben for nye gaffeltruck, truck som repræsenterer yderligere nyudviklinger eller specielle modeller med særlige tekniske forbedringer, som er kommet på det europæiske marked efter den 1. december 2014.

Kategorierne for AGV’er, Special of the Year og intralogistikløsninger, udgør dog en undtagelse, idet skæringsdatoen for lanceringen på det europæiske marked er 1. august 2014.

Juryen præsenterer vinderne ved åbningen af CeMAT-messen i Hannover den 31. maj 2016.

-hawin

 

 

IFOY-kategorier 2016

 

  • Modvægttruck op til 3,5 tons

  • Modvægttruck fra 3,51 tons

  • Special Vehicle: gaffeltruck og køretøjer til specielle opgaver: Containerstackers, medbringertruck, gaffeltruck til tung last fra 8,1 tons, specialkonstruerede truck

  • Warehousetruck højtløftende: varehåndteringsudstyr der løfter fra andet hyldeniveau

  • Warehousetruck lavtløftende: varehåndteringsudstyr der løfter op til første hyldeniveau

  • Automated Guided Vehicle, AGV, og shuttles

  • Intralogistikløsninger: et lagerkoncept som er succesfuldt realiseret på kundens lokation. Et intralogistiksystem eller en softwareløsning, så som WMS, logistiksoftware, truckstyresystemer, flådemanagementsystemer med mere

  • Special of the Year: komponenter eller tekniske detaljer som forbedrer økonomi, miljø, de fysiske eller psykiske betingelser, så som ergonomi, sikkerhedsløsninger, automation og andre ting

29/9 2015
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”