Interroll lancerer transportmodul til MiR robotter

Interroll lancerer transportmodul til MiR robotter

Den schweiziske producent af materialehåndteringsløsninger Interroll introducerer en udvidelse til deres transportbåndsplatform, som effektiviserer håndteringen af lette varer med autonome mobile robotter fra Mobile Industrial Robots

Håndteringen af lette varer med autonome mobile robotter (AMR) fra MiR bliver nu simplere og sikrere, takket være et nyt modul fra den schweiziske virksomhed Interroll. 

Den nye løsning, der er en udvidelse til transportsbåndsplatformen light conveyor platform (LCP), kombinerer Interrolls mange års erfaring inden for traditionelle transportbåndssystemer med den innovative AMR-teknologi fra MiR.

Det betyder, at virksomheder verden over nu kan optimere deres interne logistik, da modulet fungerer som fleksibelt bindeled mellem faste transportbånd og produktionslinjer.

MiRs AMR'er er alsidige robotplatforme, der nemt kan tilpasses topmoduler og andet tilbehør for at forbedre deres funktionalitet.

Interrolls LCP AMR topmodul er den nyeste certificerede applikation i MiR Go partnerprogrammet, som er det største økosystem af AMR-applikationer med over 160 topmoduler, der kan tilsluttes de mobile robotter.

- Vores kunder efterspørger gennemtestede løsninger af samme høje kvalitet som vores robotter, der nemt kan integreres i deres kerneproduktionsprocesser. Det er præcis, hvad Interroll tilbyder, fortæller Rasmus Smet Jensen, VP of Marketing & Strategy hos MiR og fortsætter:

- Den kompakte robot og den tilknyttede transportbåndsløsning vil utvivlsomt forbedre materialehåndteringsprocesser over hele verden - selv under meget dynamiske forhold.

MiR-robotter tager selv elevatoren
Som en del af sin grundige testproces implementerede Interroll det nye LCP AMR topmodul med en MiR250-robot på sit Center of Excellence i Sant Antonino, Schweiz.

Her er produktionen specialiseret i sprøjtestøbte dele af teknopolymer og strækker sig over to etager, hvilket skabte en logistisk udfordring.

Tidligere krævede det manuelt arbejde at håndtere materialer fra produktions- til logistikområdet, da ingen andre logistikløsninger kunne tilbyde den nødvendige fleksibilitet på tværs af flere etager.

MiRs AMR'er navigerer nu problemfrit i dette miljø og bruger selvstændigt elevatorer til at bevæge sig mellem etagerne.

- Det var en strategisk beslutning at vælge MiR som partner til LCP AMR topmodulet, fortæller Jens Strüwing, der er Executive Vice President for Product & Technology i Interroll Group og fortsætter:

- Ligesom Interroll er MiR en global markedsleder inden for materialehåndtering. Efter at have testet MiR-robotterne i vores egne faciliteter er vi overbeviste om deres evne til at optimere vores interne processer. MiRs AMR'er fungerer problemfrit sammen med vores produktionslogistik.

- De opfylder vores behov for præcise navigationsfærdigheder i dynamiske miljøer, evnen til at tilpasse sig layoutændringer og arbejdsgange samt forbedret sikkerhed, hvilket gør MiR til en ideel samarbejdspartner for os. 

Strømliner processer og øger ROI
For at optimere processerne yderligere anvender Interroll MiR Insights, MiRs cloud-baserede software, der viser KPI'er som f.eks. kørt afstand, fuldførte opgaver og robottens udnyttelsesrater.

Softwaren giver indblik i områder med høj trafik, hvilket gør det muligt at forbedre robotternes arbejdsgange og produktionsmængde.

Siden MiR Insights blev introduceret i juni 2023 har MiR250 i gennemsnit været i drift 22,3 timer om dagen og dækket 106 km inden for fabriksområdet.

Kombinationen af MiR250 med LCP AMR topmodulet har reduceret Interrolls manuelle håndtering og transporttid markant, hvilket giver virksomhedens medarbejdere mulighed for at fokusere på opgaver, der kræver deres ekspertise, kreativitet og beslutningstagning.

Virksomheden forventer en positiv ROI på baggrund af øget effektivitet og reducerede arbejdskraftomkostninger.

-hawin

 

28/9 2023
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart