Jungheinrich overtager Mias Group
Med overtagelsen af Mias Group styrker Jungheinrich den del af forretningen, som handler om logistiksystemer
Med overtagelsen af Mias Group styrker Jungheinrich sine løsninger og leverancer af logistiksystemer.
Mias Group er producent af udstyr til intern transport og har både teleskopudstyr til håndtering af paller og kranudstyr i produktsortimentet. Jungheinrichs officielle overtagelse af virksomheden sker i fjerde kvartal af 2015.
Overtagelsen af virksomheden er et vigtigt led i Jungheinrichs vækststrategi og er et vigtigt skridt på vejen mod en stærk udvidelse af området for logistiksystemer. Med overtagelsen af Mias Group opgraderer Jungheinrich sit produktsortiment på området for automatiske lagerløsninger.
- Med Mias Group sker der en væsentlig udvidelse af den del af vor forretning som angår logistiksystemer, siger Hans-Georg Frey, som er koncerndirektør for Jungheinrich.
Direktionen står stadig i spidsen
Mias Group, der har hovedkvarter i München, er en international producent af lager- og transportteknologiske løsninger til lagerindustrien.
Her tilbyder man kraner og udstyr til varehåndtering. I 2014 opnåede virksomheden et salg på omkring 40 millioner euro. Virksomheden har over 300 medarbejdere på fem lokationer i Tyskland, Ungarn, Kina, USA og Italien.
Mias Group bliver integreret i Jungheinrichs Logistics Systems division og fortsætter med at tilbyde sine produkter uafhængigt under Mias brand.
Den nuværende ledelse i Mias Group består af direktørerne Wolfgang Büttner and Johannes Fottner. De vil fortsat stå i spidsen for virksomheden efter overtagelsen.
Büttner og Fottner rapporterer direkte til Klaus-Dieter Rosenbach, som er en del af koncernledelsen for Jungheinrich, og som er ansvarlig for virksomhedens afdeling for logistiksystemer.
- I en global og konkurrencepræget verden, der konstant er i forandring, udgør overtagelsen et stort skridt for Mias Groups’ fortsatte udvikling, siger Wolfgang Büttner.
-hawin
Mias Group Fakta
Mias Group er en international producent af udstyr til intern transport og af løsninger til logistikprocesser i lagervirksomheder. Mere end 300 ansatte arbejder på området for lastkraner og teknologiske løsninger til varehåndtering. Mias er en af de ledende virksomheder på verdensmarkedet for teleskopudstyr til håndtering af paller. Mias Group står for projektudførelser med design, produktion, samling, montage og servicering af løsningerne.