Komatsu dozere reducerer brændstofforbruget hos Leca Danmark I begyndelsen af året modtog Leca Danmark A/S sine to nye Komatsu dozere, begge model D155AX-8.

Komatsu dozere reducerer brændstofforbruget hos Leca Danmark

To Komatsu D155AX-8 dozere med en stykvægt på godt 41 tons har overtaget opgaverne for tre slidte dozere hos Leca Danmark. Et kraftigt reduceret brændstofforbrug er den overvejende årsag

Da Leca Danmark A/S i januar modtog deres to Komatsu D155AX-8 dozere til Hingeværket syd for Randers, var maskinerne nye og renvaskede. Efter et par måneders arbejde med at skubbe ler er maskinerne stadig nye, men knap så rene. Det fedtede underlag har ganske naturligt sat sit præg på de solide maskiner, der spiller en vigtig rolle i Leca Danmarks produktion.

- De tre dozere, vi havde før, var alle af pænt ældre dato. Vi mener, at de to nye moderne dozere kan gøre arbejdet mere effektivt, så derfor har vi kun købt to nye, forklarer Ole Lildballe, indkøber i Leca Danmark.

Forventning om kraftig reduktion

Han stod for forhandlingen med de leverandører, som bød ind med løsninger. Et væsentligt krav var lavt brændstofforbrug.

Dozerne kan begge skubbe 25 tons pr. skub. Sammenlagt bliver det til 2.200 tons på en dag.

- Vi har et klart ønske og forventning om en reduktion i brændstofforbruget på vores dozere. En væsentlig reduktion, som er med til at finansiere investeringen. Vi har regnet på totaløkonomien i handlen, og det er en væsentlig årsag til udfaldet, siger Ole Lildballe om valgt af de to Komatsu dozere fra den danske importør Scantruck.

- Dieselforbruget til vores type opgaver er enormt, især når vi som før arbejdede med dozere fra 2009. Generelt er der sket meget på udviklingen af dieselmotorer siden 2009, og derfor gav det god mening at udskifte vores dozere til nye og mere besparende modeller, tilføjer han.

Handlen er også begrundet i udgifter til vedligeholdelse af nye kontra gamle og slidte maskiner. Det kan være ganske dyrt at køre i ældre materiel.

- Alle de informationer har vi regnet sammen og gjort op. Så både på brændstof og på vedligeholdelsen har vi en forventning om markante besparelser, fastslår Ole Lildballe.

En halv mio. tons ler årligt

På værket ved Randers producerer Leca sine letklinker, der blandt andet anvendes til blomsterbede, gulvkonstruktioner, veje eller udvikling af drænløsninger.

I løbet af et år skubber dozerne 500.000 tons ler, som går i produktionen.

Desuden er letklinkerne råvarer for blokke og elementer. Ved Randers findes ler forekomster, som er optimale for produktet.

- Vores dozere flytter mange tons ler hver dag. De skubber ler til transportbånd og til stenudskiller. De bryder leret, så det kan graves op med en gravemaskine. Dozerne kan begge skubbe 25 tons pr. skub. Hver dag skubber vi 2.200 tons ler. Totalt bliver det 500.000 tons ler om året, som går i produktionen, siger Ole Lildballe.

Optimal motorforbrænding

De mange skub med en 41 tons tung maskine kræver en kraftfuld motor, og det er netop, hvad Leca Danmark har fået med Komatsu D155AX-8. Motoren, der er Komatsus egen Stage V motor, yder 360 hk.

Glade ansigter og store smil ved leveringen. Fra venstre ses Leca Danmarks produktionschef Michael Søfeldt), maskinførerne Niels Erik "Niller" Nielsen og Claus Eskildsen, indkøber i Leca Ole Lildballe samt Carsten Frederiksen, distriktschef i Scantruck.

- Kombinationen af en optimal motorforbrænding og et godt efterbehandlingssystem betyder, at denne dozer har et lavt brændstofforbrug. Samtidig er modellen udstyret med en effektiv transmission med fuldautomatisk converter med lock-up. Den er også kendetegnet ved et lavt støjniveau fra både motor og undervogn, siger Kasper Vissing, produktchef for Komatsu hos Scantruck.

-hawin

22/4 2021
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden